DDF'93 logo - visit us here: http://www.ddf93.dk


Her kan du se en
række
spilleregel
relevante
ting.



Alle vore online
versioner af
regler m.v.
findes i
udgaver til
download
her.

Hits i danske regler:
1985822
Hits i engelske regler:
1557925
Hits i tyske regler:
1261170
Hits i danske cases:
370268
Hits i eng. cases:
284344
Hits in tyske cases:
43032


Vis siden i en printvenlig version uden menu.
printvenlig
  OFFICIELLE VOLLEYBALLREGLER 2009 - 2012.


 
  SPILBESKRIVELSE

Volleyball er en sport, hvor to hold spiller mod hinanden på en bane delt af et net. Der findes forskellige former af volleyball, med det formål at tilbyde spillets alsidighed til alle.

Formålet med spillet er at spille bolden over nettet og forsøge at ramme gulvet på modstanderens banehalvdel samt at forhindre bolden rammer gulvet på egen banehalvdel. Et hold har tre boldberøringer til at returnere bolden(ud over en evt. berøring i blok).

Bolden bringes i spil ved en serv. Serveren slår bolden over nettet ind på modstanderens banehalvdel. Spilperioden fortsætter, indtil bolden berører gulvet, går ud, eller et hold ikke returnerer den korrekt.

I Volleyball scorer holdet, der vinder en spilperiode et point(Rally point system). Når det modtagende hold vinder spilperioden, får det tildelt et point og skal serve, og spillerne på holdet roterer én position i urets retning.
 
  FILOSOFIEN BAG REGLER OG DØMNING.  
  INTRODUKTION.  
  Volleyball er en af de mest succesfulde og populære konkurrence- og rekreative sportsgrene i verden.
Det er hurtigt, det er spændende og spilhandlingerne er eksplosive. I dag består volleyball af mange afgørende, sammenfaldende elementer hvis komplementære vekselvirkning gør det unikt blandt lignende sportsgrene.



I de sidste år har FIVB taget store skridt for at tilpasse spillet til et moderne publikum.

Denne tekst er tilegnet et bredt volleyball spektrum - spillere, trænere, dommere, tilskuere eller kommentatorer af følgende grunde:

- Forståelse af reglerne tillader bedre spil - trænere kan skabe bedre holdstruktur og taktik ved at lade spillere få frie tøjler til at vise deres formåen;

- Forståelse af at sammenhængen mellem reglerne giver officials bedre mulighed for at træffe bedre afgørelser.

Denne introduktion fokuserer først på volleyball som en konkurrencesport, mere end at redegøre for de basale egenskaber der kræves for succesfuld dømning.
 
  VOLLEYBALL ER EN KONKURRENCESPORT  
  Konkurrence berører skjulte styrker. Det udstiller det bedste af evner, kraft, kreativitet og æstetik.
Reglerne er opbygget til at tillade alle disse kvaliteter. Med nogle få undtagelser, tillader volleyball alle spillere at spille både ved nettet(i angreb) og i banen(for at forsvare eller serve).

William Morgan, spillets opfinder, ville stadig kunne genkende det fordi volleyball har bibeholdt nogle bestemte enestående og essentielle elementer gennem tiden. Nogle af disse er fælles med andre net-, bold-, ketsjersportgrene:

- Serv.

- Rotation(spillere skiftes til at serve).

- Angreb.

- Forsvar.

Volleyball er dog, enestående blandt netspil ved at der kræves at bolden holdes i luften konstant - og ved at tillade et hold en grad af sammenspil før bolden skal spilles tilbage til modstanderne.

Indførelsen af en speciel defensiv spiller - liberoen - har ført spillet fremad m.h.t. længden af spilperioderne og mere vekslende spil.
Ændringerne af reglerne for serv har ændret udførelsen af serven fra blot at sætte spillet i gang til at være et angrebsvåben.

Rotationsprincippet er etableret for at sikre allround udøvere. Reglerne om spilleres positioner skal tillade hold at have fleksibilitet og at skabe interessante udviklinger i taktikken.

Deltagere bruger dette regelsæt til at konkurrere på teknik, taktik og kraft. Regelsættet tillader spillerne en frihed i udtryk til at begejstre tilskuere og fjernsynsseere.

Og volleyballs image bliver bedre og bedre.

Som spillet udvikles, er der ingen tvivl om at det vil ændres, vil blive bedre, stærkere og hurtigere.
 
  DOMMEREN I DISSE RAMMER  
  Det væsentlige for en god official ligger i begrebet fairness og ensartethed:

- At være fair over for alle deltagere.

- At blive opfattet som fair af tilskuerne.

Dette kræver en mængde tillid - dommeren må være betroet til at tillade spillerne at underholde:

- Ved at være præcis i sine kendelser.

- Ved at forstå hvorfor reglerne er skrevet.

- Ved at være en dygtig organisator.

- Ved at tillade spillet at flyde og lede det til en afgørelse.

- Ved at være en underviser - bruge reglerne til at straffe det unfair eller henstille mod det uhøflige.

- Ved at fremme spillet - ved at tillade de spektakulære elementer i spillet og ved at lade de bedste spillere gøre hvad de er bedst til: Underholde publikum.

Endelig kan vi sige at en god dommer vil bruge reglerne til at gøre spillet til en fuldendt oplevelse for alle involverede.

Til de som har læst så langt, se de efterfølgende regler som det nuværende udviklingstrin af en stor sport, men tænk på hvorfor disse få indledende bemærkninger kan være af samme vigtighed for dig i din position i sporten.
 
 
Bliv involveret!
Lad bolden flyve.
 
 



 
 
AFSNIT 1
 
 
SPILLET
 
Kap. 1
KAPITEL 1:
 
 
FACILITETER OG UDSTYR
 
1 SPILLEPLADS

Spillepladsen består af banen og frizonen. Den skal være rektangulær og symmetrisk.
1.1
Fig. 1a
Fig. 1b
2
Fig. 1a

FIG. 1a - R. 1, 1.4.4, 1.4.5, 1.4.6, 4.2.1, 4.2.3.1, 19.3.2.4, 21.3.2.1, 21.3.3.1, 23.1, 24.1, 25.1, 26.1, 27.1
 
1.1 DIMENSIONER

Banen er et rektangel med målene 18x9 m, omgivet af en fri zone, som er minimum 3 m bred på alle sider.

Området over spillefladen er det frie spilleområde, der skal være fri for enhver forhindring. Det frie spilleområde skal være minimum 7 m højt, målt fra spillefladen.

Ved "FIVB World and Official Competitions" skal frizonen være minimum 5 m målt fra sidelinjerne og mindst 8 m målt fra baglinjerne. Det frie spilleområde skal være minimum 12,5 m højt, målt fra spillefladen.
Fig. 2
1.2 SPILLEFLADE  
1.2.1 Spillefladen skal være plan, vandret og ensartet. Den må ikke frembyde nogen fare for skade på spillerne. Det er forbudt at spille på ru, fedtede eller glatte overflader.

Ved "FIVB World and Official Competitions" tillades kun en overflade af træ eller syntetisk materiale.

Enhver overflade skal i forvejen godkendes af FIVB.
 
1.2.2 Indendørs skal banens overflade være i lys farve.

Ved "FIVB World and Official Competitions" kræves hvid farve til linjerne. Andre og forskellige farver kræves til banens og frizonens overflader.
 
1.2.3 For udendørs baner er en hældning på 5 mm pr. meter tilladt af hensyn til afvanding. Det er forbudt at anvende linjer af massivt eller hårdt materiale. 1.3
1.3 BANENS LINJER Fig. 2
1.3.1 Alle linjer er 5 cm brede. De skal være i lys farve, der er forskellig fra farven på gulvet og fra alle andre linjer. 1.2.2
1.3.2 Grænselinjer.

To sidelinjer og to baglinjer afgrænser banen. Såvel sidelinjer som baglinjer hører til banen.
1.1
1.3.3 Midterlinje.

Midterlinjens akse deler banen i to ens halvdele, som hver måler 9x9 m. Linjen strækker sig under nettet fra sidelinje til sidelinje.

[Midterlinjen hører til begge banehalvdele.]
Fig. 2
Fig. 1b
1.3.4 Angrebslinje.

På hver banehalvdel markerer en angrebslinje, hvis bagkant er placeret 3 m fra center af midterlinjen, angrebszonen.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er angrebslinjen forlænget med 1,75 m fra sidelinjerne. Forlængelsen er udført med fem korte linjestykker på hver 15 cm med en indbyrdes afstand på 20 cm. "Coach-linjen"(en stiplet linje fra tremeterlinjen og til baglinjen parallel med sidelinjen 1,75 m fra denne) udført med linjestykker på hver 15 cm med en indbyrdes afstand på 20 cm, afgrænser området hvor træneren må bevæge sig.
1.3.3
1.4.1
Fig. 2
Fig. 1b

FIG. 1b Spillepladsen - R. 1, 1.4, 1.4.2, 1.4.3, 1.4.4, 1.4.5, 1.4.6, 4.2.1, 4.2.3.1, 15.5.1, 21.3.2.1, 23.1, 24.1, 25.1, 26.1, 27.1.
 
1.4 ZONER OG OMRÅDER Fig. 1b
Fig. 2
1.4.1 Angrebszone.

På hver banehalvdel er angrebszonen begrænset af midterlinjens akse og af angrebslinjens bagkant.

Uden for sidelinjerne fortsætter angrebszonen til enden af frizonen.
Fig. 2
1.3.3
1.3.4
1.1
1.3.2
1.4.2 Servezone.

Servezonen er et 9 m bredt område bag hver baglinje.

Den er til siden afgrænset af to korte linjer på hver 15 cm, trukket 20 cm bag baglinjen som forlængelse af sidelinjerne. Begge linjer er del af servezonen.

I dybden strækker servezonen sig til enden af frizonen.
1.3.2
Fig. 1b
1.1
1.4.3 Udskiftningszone.

Udskiftningszonen afgrænses af angrebslinjernes forlængelser ud til sekretærbordet.
1.3.4
1.4.4





1.4.5
Libero erstatningszone.

Libero erstatningszonen er en del af frizonen på siden med udskiftningsbænkene, begrænset af forlængelsen af angrebslinjen ned til baglinjen.

Opvarmningsområde.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er opvarmningsområderne, som måler ca. 3x3 m, placeret i hjørnerne på samme side som udskiftningsbænkene uden for frizonen.
19.3.2.4
Fig. 1b
1.4.6 Strafområde.

Et strafområde, som måler ca. 1x1 m og er udstyret med to stole, er placeret i kontrolområdet uden for forlængelsen af hver sin baglinje. Det er afgrænset af 5 cm brede røde linjer.
Fig. 1a
Fig. 1b
1.5 TEMPERATUR

Temperaturen må ikke være under 10° C(50° F).

Ved "FIVB World and Official Competitions" må temperaturen ikke være over 25° C(77° F) og ikke under 16° C(61° F).
 
1.6 LYS

Ved "FIVB World and Official Competitions" bør lysstyrken på spillepladsen være mellem 1000 og 1500 lux målt 1 m over spillefladen.
1
Fig. 2

FIG. 2 Banen - R. 1, 1.3.3, 1.3.4, 1.4
 
2 NET OG NETSTÆNGER Fig. 3
2.1 NETTETS HØJDE  
2.1.1 Lodret over midterlinjen er ophængt et net, hvis overkant er i højden 2,43 m for mænd og 2,24 m for kvinder. 1.3.3
2.1.2 Nettets højde måles fra banens midte. Nethøjden over de to sidelinjer skal være præcis den samme og må ikke overstige den reglementerede højde med mere end 2 cm. 1.1
1.3.2
Fig. 3

FIG. 3 Nettet - R.2
 
2.2 UDFORMNING

Nettet er 1 m bredt og 9,50 – 10 m langt(med 25 – 50 cm overlængde uden for sidebåndene) og består af 10 cm kvadratiske mørke masker.

På dets overkant er påsyet et vandret 7 cm bredt dobbeltfoldet bånd af hvidt lærred i hele nettets længde. For enderne af båndet er et hul, hvori der er en snor, som bindes til netstængerne for at holdet båndet stramt.

Inden i dette bånd er en fleksibel wire til at fastgøre nettet til netstængerne for at holde overkanten stram.

Ved nettets underkant er påsyet et vandret 5 cm bredt bånd, hvor igennem er trukket en snor til at fastgøre det til netstængerne for at holde nettets underkant stram.
 
2.3 SIDEBÅND

To hvide bånd er fastgjort lodret på nettet og anbragt lige over hver sidelinje.

De er 5 cm brede og 1 m lange og betragtes som en del af nettet.
1.3.2
Fig. 3
2.4 ANTENNER

En antenne er en bøjelig stang 1,80 m lang og 10 mm i diameter, lavet af glasfiber eller lignende materiale.

En antenne fæstnes på ydersiden af hver sit sidebånd og placeres på hver sin side af nettet.

De øverste 80 cm af hver antenne er over nettet og er markeret med 10 cm brede felter i kontrastfarver, fortrinsvis rød og hvid.

Antennerne betragtes som en del af nettet og markerer overspilningsområdets sidebegrænsninger.
2.3
Fig. 3
10.1.1
Fig. 3
5
2.5 NETSTÆNGER  
2.5.1 Netstængerne, der bærer nettet, skal være anbragt i en afstand af 0,50 - 1,00 m fra hver sin sidelinje. De er 2,55 m høje og helst justerbare.

Ved "FIVB World and Official Competitions" skal netstængerne placeres 1 m udenfor sidelinjerne.
Fig. 3
2.5.2 Netstængerne er afrundede og glatte samt fæstnet i gulvet uden hjælp af wirer. Der må ikke være nogen farlige eller spærrende genstande.  
2.6 SUPPLERENDE UDSTYR  
  Supplerende udstyr er fastlagt i FIVB´s reglementer.  
3 BOLDE  
3.1 BESKRIVELSE

Bolden skal være kugleformet og fremstillet af blødt læder med en indvendig blære af gummi eller lignende mate­riale.

Boldens farve skal være ensfarvet og lys eller i en kombination af farver.

Omkredsen er 65 - 67 cm og vægten 260 - 280 g.

Det indvendige tryk skal være 0,30-0,325 kg/cm2(4,26-4,61 psi)(294,3-318,82 mbar eller hPa).
 
3.2 BOLDENES ENSARTETHED

Boldene, der anvendes i en kamp, skal være ens med hensyn til omkreds, vægt, tryk, type, farve osv.

"FIVB World and Official Competitions" såvel som officielle internationale og nationale mesterskabskampe skal spilles med FIVB godkendte bolde, med mindre FIVB tillader andet.
 
3.3 3 BOLDSYSTEM

Ved "FIVB World and Official Competitions" skal der bruges 3 bolde.

I disse tilfælde placeres 6 boldlangere med én i hvert hjørne af frizonen og én bag hver dommer.
 
Kap. 2
KAPITEL 2:
 
 
DELTAGERE
 
4 HOLD  
4.1 HOLDSAMMENSÆTNING  
4.1.1 Et hold må bestå af maksimalt 12 spillere, én træner, én hjælpetræner, én massør samt én læge.

Ved "FIVB World and Official Competitions" skal lægen være godkendt på forhånd af FIVB.

Ved "FIVB World and Official Competitions" for seniorer, må et hold bestå af maksimalt 14 spillere(maksimalt 12 regulære spillere).
5.2
5.3
4.1.2 En af spillerne, dog ikke libero, er holdanfører, hvilket markeres på kampskemaet. 5.1
19.1.3
4.1.3 Kun spillerne, der er opført på kampskemaet, må betræde banen og deltage i kampen. Når træneren og holdanføreren har underskrevet kampskemaet, kan holdets sammensætning ikke ændres. 1
5.1.1
5.2.2
4.2 HOLDENES PLACERING  
4.2.1 Spillerne, som ikke er på banen, skal enten sidde på udskiftningsbænken eller befinde sig i deres opvarmningsområde. Træneren og andre holdmedlemmer skal sidde på udskiftningsbænken, men må midlertidigt forlade denne.

Udskiftningsbænkene er placeret ved siden af sekretær­bordet uden for frizonen.
1.4.5
5.2.3
7.3.3
Fig. 1a
Fig. 1b
4.2.2 Kun holdmedlemmer må sidde på udskiftningsbænken under kampen samt deltage i opvarmningen. 4.1.1
7.2
4.2.3 Spillerne, som ikke er på banen, må varme op uden bolde som følger:  
4.2.3.1 under spil: I opvarmningsområderne. 1.4.5
8.1
Fig. 1a
Fig. 1b
4.2.3.2 under time-out´s og tekniske time-out´s: I frizonen bagved deres egen banehalvdel. 1.3.3
15.4
4.2.4 I pauserne mellem sættene må spillerne varme op med bolde i frizonen. 18.1
4.3 SPILLEDRAGT

En spillers spilledragt består af trøje, shorts, strømper(spilledragten) og sportssko.
 
4.3.1 Farve og design på trøjer, shorts og strømper skal være ensartede for hele holdet(undtagen libero). Spilledragterne skal være rene. 4.1
19.2
4.3.2 Skoene skal være lette og bløde, med gummi - eller kompositsåle uden hæle.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er det ikke tilladt at bære sko, som er overvejende sorte med mønstrede såler.
 
4.3.3 Spillernes trøjer skal være påført numre fra 1- 18.

Ved "FIVB World and Official Competitions" må spillernes trøjer være nummereret fra 1 til 20
 
4.3.3.1 Numrene skal placeres midt på såvel brystet som ryggen af trøjen.

Tallenes farve og klarhed skal tydeligt afvige fra trøjernes farve og klarhed.
 
4.3.3.2 Numrene skal være mindst 15 cm høje på brystet og mindst 20 cm høje på ryggen. Striben, der danner tallet, skal være mindst 2 cm bred.

Ved "FIVB World and Official Competitions" skal spillernes numre gentages på det højre ben på shortsene. Numrene skal være 4 -6 cm høje og striben, der danner tallet, skal være mindst 1 cm bred. Trøjer og shorts skal være i overensstemmelse med FIVB standarder.
 
4.3.4 Holdanføreren identificeres ved hjælp af en 8 x 2 cm stribe, som understreger nummeret på brystet. 5.1
4.3.5 Det er ikke tilladt at bære spilledragter i en anden farve end øvrige spilleres(undtagen liberoer) og/eller uden reglementerede numre. 19.2
4.4 SKIFT AF SPILLEDRAGT

Førstedommeren kan tillade én eller flere spillere:
23
4.4.1 At spille barfodet.  
4.4.2 At udskifte våd eller ødelagt spilledragt mellem sættene eller efter udskiftning, forudsat den(de) nye spilledragt(er) har samme farve, design samt nummer. 4.3
8
4.4.3 At spille i træningsdragter i koldt vejr, forudsat disse har samme farve og design for hele holdet(undtagen liberoer) og er forsynet med numre iflg. R.4.3.3. 4.1.1
19.2
4.5 IKKE TILLADTE GENSTANDE  
4.5.1 Det er forbudt at bære genstande, som kan forårsage skade eller give en unaturlig fordel for spilleren.  
4.5.2 Spillerne må på eget ansvar bruge briller eller kontaktlinser.  
5 HOLDLEDERE

Såvel holdanføreren som træneren er ansvarlige for holdmedlemmernes opførsel og disciplin.

Ingen af liberoerne kan være holdanfører.
20
19.1.3
5.1 ANFØRER  
5.1.1 Før kampen skal holdanføreren underskrive kampskemaet og repræsentere sit hold ved lodtrækningen. 7.1
25.2.1.1
5.1.2 Under kampen fungerer holdanføreren som kampanfører, når denne er på banen. Når holdanføreren ikke er på banen, skal træneren eller holdanføreren udpege en anden spiller på banen, dog ikke en libero, som skal fungere som kampanfører. Denne kampanfører fungerer enten til sin udskiftning, holdanføreren kommer på banen eller til sættet er slut.

Under spilafbrydelser er kun kampanføreren berettiget til at henvende sig til dommerne:
15.2.1
19.1.3
8.2
5.1.2.1 For at anmode om en forklaring på anvendelsen eller fortolkningen af reglerne og ligeledes fremføre anmodninger eller spørgsmål fra sine medspillere. Tilfredsstiller forklaringen fra førstedommeren ikke kampanføreren, kan denne vælge at protestere mod kendelsen og øjeblikkelig over for førstedommeren forbeholde sig retten til at påføre en officiel protest på kampskemaet efter kampens afslutning. 23.2.4
5.1.2.2 For at anmode om tilladelse til:

a) At der skiftes hel – eller dele af spilledragt.

b) Kontrol af holdenes opstillinger.

c) Kontrol af gulv, net, bold osv..
4.3
4.4.2
7.4
1.2
2
3
5.1.2.3 For, når træneren ikke er til stede, at anmode om time-out´s og udskiftninger. 8
15.2.1
15.4
5.1.3 Ved kampens afslutning skal holdanføreren: 6.3
5.1.3.1 Takke dommerne og underskrive kampskemaet for derved at bekræfte resultatet. 25.2.3.3
5.1.3.2 Hvis der rettidigt har været tilkendegivelse til førstedommeren(om nedlæggelse af officiel protest), skal denne uenighed bekræftes og påføres kampskemaet som en officiel protest mod dommernes anvendelse eller fortolkning af reglerne.  
5.2 TRÆNER  
5.2.1 Under kampen styrer træneren spillet for sit hold fra en position uden for spillepladsen. Træneren vælger startopstillingen, holdets udskiftninger og anmoder om time-out´s for at give instrukser. Ved disse funktioner kontakter træneren andendommeren.  
5.2.2 Før kampen påfører eller kontrollerer træneren navnene og numrene på sine spillere på kampskemaet, hvorefter træneren underskriver det. 4.1
19.1.3
25.2.1.1
5.2.3 Under kampen:  
5.2.3.1 Skal træneren før hvert sæt aflevere den(de) korrekt udfyldte og underskrevne opstillingsseddel(-ler) til andendommeren eller sekretæren. 7.3.2
5.2.3.2 Skal træneren sidde på udskiftningsbænken nærmest sekretæren, men må forlade den. 4.2
5.2.3.3 Må træneren anmode om time-out´s og udskiftninger. 8
15.4
5.2.3.4 Må træneren såvel som de andre holdmedlemmer give instruktioner til spillerne på banen. Træneren må give disse instruktioner stående eller gående i frizonen foran sit holds udskiftningsbænk fra angrebslinjens forlængelse og op til opvarmningsområdet, uden dette forstyrrer eller forsinker spillet.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er træneren begrænset til at opholde sig og udføre sine opgaver bag coach-linjen.
1.3.4
1.4.5

Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 2
5.3 HJÆLPETRÆNER  
5.3.1 Hjælpetræneren sidder på udskiftningsbænken uden ret til at gribe ind i kampen.  
5.3.2 I tilfælde af at træneren, uanset årsag inklusiv sanktionering, må forlade sit hold, må hjælpetræneren, efter anmodning fra kampanføreren og med førstedommerens tilladelse, overtage trænerens opgaver i hans fravær. 5.1.2
5.2
Kap. 3
KAPITEL 3.
 
 
SPILLESYSTEM
 
6 POINT, SÆT- OG KAMPVINDER  
6.1 AT SCORE ET POINT  
6.1.1 POINT

Et hold scorer et point:
 
6.1.1.1 Ved at slå bolden i gulvet på modstanderens banehalvdel. 8.3
10.1.1
6.1.1.2 Når modstanderholdet begår en fejl. 6.1.2
6.1.1.3 Når modstanderholdet modtager en straf. 16.2.3
6.1.2 FEJL

Et hold begår en fejl ved at udføre en spilhandling der er i strid med reglerne(eller på anden vis overtræder dem). Dommerne dømmer for fejlene og afgør konsekvenserne i henhold til reglerne:
 
6.1.2.1 Begås to eller flere fejl umiddelbart efter hinanden, tæller kun den første.  
6.1.2.2 Begås to eller flere fejl af modspillere samtidigt, fløjtes for dobbeltfejl, og spilperioden spilles om. 6.1.2
Fig. 11(23)
6.1.3 KONSEKVENS AF AT VINDE EN SPILPERIODE

En spilperiode er sekvensen af spilhandlinger fra det tidspunkt, hvor serveren slår til bolden, indtil bolden er ude af spil. En spilperiode er sekvensen af spilhandlinger som fører til tildeling af et point.
8.1
8.2
6.1.3.1 Hvis det servende hold vinder en spilperiode, scorer det ét point og fortsætter med at serve.  
6.1.3.2 Hvis det modtagende hold vinder en spilperiode, scorer det ét point og skal serve næste gang.  
6.2 VINDER AF ET SÆT

Et sæt(undtagen det afgørende - 5. – sæt) vindes af det hold, der først scorer 25 points med et forspring på mindst 2 points. I tilfælde af stillingen 24 - 24 fortsætter spillet, indtil forspringet på 2 points er nået(26 - 24; 27 - 25;...).
Fig. 11(9)
6.3.2
6.3 VINDER AF KAMPEN Fig. 11(9)
6.3.1 Kampen vindes af det hold, der vinder 3 sæt. 6.2
6.3.2 I tilfælde af 2 - 2 i sæt skal det afgørende sæt(5.) spilles til 15 points med et forspring på mindst 2 points. 7.1
6.4 UDEBLIVELSE OG UFULDTALLIGT HOLD  
6.4.1 Nægter et hold at spille efter at være opfordret dertil, erklæres det for "udeblevet" og taber kampen med 0 - 3 og hvert sæt med 0 - 25. 6.2
6.3
6.4.2 Et hold, som uden gyldig grund ikke er rettidigt til stede på banen, erklæres for udeblevet med det samme resultat som i R.6.4.1  
6.4.3 Et hold, der erklæres for ufuldtalligt for et sæt eller for kampen, taber sættet eller kampen. Modstanderen tildeles de points, eller de points og sæt, denne mangler for at vinde sættet eller kampen. Det ufuldtallige hold bibeholder sine points og sæt. 6.2
6.3
7.3.1
7 SPILLETS STRUKTUR  
7.1 LODTRÆKNINGEN

Før kampen foretager førstedommeren en lodtrækning for at afklare første serv og sidevalg i første sæt.

Skal det afgørende sæt spilles, foretages en ny lodtrækning.
12.1.1
6.3.2
7.1.1 Lodtrækningen foretages i overværelse af de to holdanførere. 5.1
7.1.2 Vinderen af lodtrækningen vælger:  
7.1.2.1 Enten retten til at serve eller til at modtage serven. 12.1.1
7.1.2.2 Eller banehalvdel.  
7.1.2 Taberen får det tilbageværende alternativ.  
7.1.3 I tilfælde af separat opvarmning skal holdet, der server først, først til nettet. 7.2
7.2 OPVARMNINGSPROCEDURE  
7.2.1 Før kampen kan begge hold varme op sammen ved nettet i 6 minutter, hvis holdene forinden har haft en bane til rådighed, og i 10 minutter, hvis de ikke har haft denne mulighed.  
7.2.2 Ønsker én af holdanførerne at foretage netopvarmning separat(efter hinanden), kan holdene gøre dette i 3 eller 5 minutter i henhold til R.7.2.1.  
7.3 HOLDENES STARTOPSTILLING  
7.3.1 Der skal altid være seks spillere pr. hold i spil. 6.4.3
  Holdenes startopstilling viser rotationsordenen for spillerne på banen. Denne rotationsorden skal bibeholdes hele sættet. 7.6
7.3.2 Før begyndelsen af hvert sæt skal træneren aflevere en opstillingsseddel med holdets startopstilling. Denne seddel afleveres korrekt udfyldt og underskrevet til andendommeren eller sekretæren. 5.2.3.1
24.3.1
25.2.1.2
7.3.3 Spillerne, der ikke er i startopstillingen i et sæt, er udskiftningsspillere i det pågældende sæt(undtagen liberoer). 7.3.2
15.5
7.3.4 Når opstillingssedlen er afleveret til andendommeren eller sekretæren, tillades ingen ændring i opstillingen, med mindre der foretages en reglementeret udskiftning. 8
15.2.2
7.3.5 Uoverensstemmelse mellem spillernes positioner på banen og opstillingssedlen behandles på følgende måde: 24.3.1
7.3.5.1 Når uoverensstemmelsen opdages før starten af sættet, skal spillerne indtage de rigtige positioner, som angivet på opstillingssedlen. Der er ingen sanktioner. 7.3.2
7.3.5.2 Når det før starten af sættet opdages, at en spiller på banen ikke er påført opstillingssedlen for det pågældende sæt, skal spilleren på banen byttes i henhold til opstillingssedlen. Der er ingen sanktioner. 7.3.2
7.3.5.3 Ønsker holdets træner imidlertid at beholde denne(disse) ikke påførte spiller(e) på banen, skal træneren anmode om reglementeret(ede) udskiftning(er), hvilket da vil blive noteret på kampskemaet.

Hvis der senere opdages forskelle mellem spillernes position og opstillingssedlen, skal holdet indtage de korrekte positioner. Holdet fratages de point det har scoret, fra det tidspunkt hvor fejlen er begået. Modstanderholdet bibeholder sine points, tildeles et point og serveretten.
15.2.2
7.4 POSITIONER

I det øjeblik bolden rammes af serveren, skal hvert hold være placeret på egen banehalvdel iht. Rotationsordenen(undtagen serveren).
Fig. 4
7.6.1
8.1
12.4
7.4.1 Spillerpositionerne har følgende numre:  
7.4.1.1 De tre spillere ved nettet er netspillere og indtager positionerne 4(venstre netspiller), 3(midterste netspiller) og 2(højre netspiller).  
7.4.1.2 De tre andre er bagspillere, og indtager positionerne 5(venstre bagspiller), 6(midterste bagspiller) og 1(højre bagspiller).  
7.4.2 Spillernes placering internt:  
7.4.2.1 Hver bagspiller skal befinde sig længere væk fra midterlinjen end den tilsvarende netspiller.  
7.4.2.2 Netspillere og bagspillere skal indbyrdes stå på to linjer og være placeret i rækkefølgen som beskrevet i R.7.4.1.  
7.4.3 Spillernes positioner bestemmes og kontrolleres ud fra føddernes placering samt kontakt med banen således: Fig. 4
7.4.3.1 Hver netspiller skal have mindst én del af en fod nærmere midterlinjen, end hvor den tilsvarende bagspillers fødder er placeret. 1.3.3
7.4.3.2 Hver højre/venstrespiller skal have mindst én del af en fod nærmere den højre/venstre sidelinje end fødderne på midterspilleren i samme linje. 1.3.2
7.4.4 Efter at serveren har slået til bolden, må spillerne bevæge sig omkring og indtage en hvilken som helst position på egen banehalvdel og i frizonen. 11.2.2
Fig. 4

FIG. 4 Spillerpositioner - R.7
 
7.5 POSITIONSFEJL Fig. 4
Fig. 11(13)
7.5.1 Et hold begår en positionsfejl, hvis spillerne ikke befinder sig på deres reglementerede positioner i det øjeblik, serveren slår til bolden. 7.3
7.4
7.5.2 Begår serveren en servefejl ved udførelsen af serven, skal servefejlen betragtes som begået før en positionsfejl. 12.4
12.7.1
7.5.3 Bliver serven fejl, efter der er slået til bolden, er det positionsfejlen, der skal straffes. 12.7.2
7.5.4 En positionsfejl har følgende konsekvenser:  
7.5.4.1 Holdet straffes med point og serv til modstanderholdet. 6.1.3
7.5.4.2 Spillerne skal indtage deres reglementerede positioner. 7.3
7.4
7.6 ROTATION  
7.6.1 Rotationsordenen er bestemt af holdenes startopstilling og kontrolleres ved serveordenen og spillernes positioner gennem sættet. 7.3.1
7.4.1
12.2
7.6.2 Når det modtagende hold har vundet serveretten, skal dets spillere rotere én position i urets retning: spiller på position 2 roterer til position 1 for at serve, spiller på position 1 roterer til position 6 osv. 12.2.2.2
7.7 ROTATIONSFEJL Fig. 11(13)
7.7.1 Der er rotationsfejl, når serven ikke er udført i henhold til rotationsordenen. Dette har følgende konsekvenser: 7.6.1
12
7.7.1.1 Holdet straffes med point og serv til modstanderholdet. 6.1.3
7.7.1.2 Spillerne skal indtage deres reglementerede positioner iht. rotationsordenen. 7.6.1
7.7.2 Sekretæren skal desuden bestemme det nøjagtige tidspunkt for fejlens opståen, og alle points, der er scoret af det fejlende hold derefter, skal annulleres. Modstanderen bibeholder sine points.

Kan tidspunktet ikke fastslås, annulleres ingen points, og point og serv til modstanderholdet er eneste sanktion.
25.2.2.2
6.1.3
Kap. 4
KAPITEL 4:
 
 
SPILHANDLINGER
 
8 SPILLESTADIER  
8.1 BOLD I SPIL

Bolden er i spil fra det øjeblik, der slås til bolden, efter at førstedommeren har tilladt serven.
 
8.2 BOLD UDE AF SPIL

Bolden er ude af spil i det øjeblik, fejlen, som en af dommerne fløjter for, begås; hvis der ikke begås en spillefejl, er bolden ude af spil i det øjeblik dommerens fløjtesignal lyder.
 
8.3 BOLD "INDE"

Bolden er "inde ", når den berører gulvet på banen inkl. grænselinjerne.
Fig. 11(14)
Fig. 12(1)
1.1
1.3.2
8.4 BOLD "UDE"

Bolden er "ude", når:
Fig. 11(15)
8.4.1 Den del af bolden, der berører gulvet, er fuldstændig uden for grænselinjerne. 1.3.2
Fig. 11(15)
Fig. 12(2)
8.4.2 Den berører en genstand uden for banen, loftet eller en person, der ikke deltager i spillet. Fig. 11(15)
Fig. 12(4)
8.4.3 Den berører antenner, snore, netstænger eller selve nettet uden for sidebåndene. 2.3
Fig. 5
Fig. 11(15)
Fig. 12(4)
8.4.4 Den passerer fuldstændig igennem nettets lodrette plan, helt eller delvis uden for overspilningsområdet, undtagen R.11.1.2. 10.1.1
Fig. 5
Fig. 11(15)
Fig. 12(4)
8.4.5 Den passerer fuldstændig igennem nettets lodrette plan under nettet. 23.3.2.3
Fig. 5
Fig. 11(22)
9 BERØRING AF BOLDEN

Hvert hold skal spille inden for egen spilleplads og i eget spilleområde(undtagen R.11.1.2). Bolden må imidlertid spilles tilbage fra området uden for frizonen.
 
9.1 HOLDBERØRINGER

Enhver kontakt med bolden af en spiller i spil regnes for en berøring.

Holdet har ret til højst tre berøringer(ud over blokering R.14.4.1) for at returnere bolden. Bruges der flere, begår holdet fejlen: "Fire berøringer".
 
9.1.1 SAMMENHÆNGENDE BERØRINGER

En spiller må ikke berøre bolden to gange i træk(undtagen ved R.9.2.3, 14.2 & 14.4.2).
9.2.3
14.2
14.4.2
9.1.2 SAMTIDIGE BERØRINGER

To eller tre spillere må berøre bolden samtidigt.
 
9.1.2.1 Når to(tre) medspillere berører bolden samtidigt, tæller det som to(tre) berøringer(undtagen ved blokering). Forsøger to(tre) medspillere at nå bolden, men kun en af dem berører den, tæller det som én berøring. Støder spillerne sammen, er dette ikke fejl.  
9.1.2.2 Er der samtidige berøringer mellem to modspillere over nettet og bolden forbliver i spil har det modtagende hold på ny ret til tre berøringer. Går bolden derimod "ud", begår holdet på den modsatte side fejl.  
9.1.2.3 Fører samtidige berøringer mellem to modspillere over nettet til en "holdt bold", er der INGEN fejl, og spilperioden fortsætter. 6.1.2.2
9.2.2
9.1.3 HJÆLP TIL BERØRING AF BOLDEN

Inden for spillepladsen må en spiller ikke få hjælp af en medspiller eller benytte andre genstande for at spille bolden.

Dog må en spiller, der er ved at begå en fejl(berører nettet eller overtræder midterlinjen osv.), gerne stoppes eller holdes tilbage af en medspiller.
 
9.2 BESKRIVELSE AF BERØRINGEN  
9.2.1 Bolden må berøre en hvilken som helst del af kroppen.  
9.2.2 Bolden må ikke gribes og/eller kastes. Den kan springe tilbage i en hvilken som helst retning.  
9.2.3 Bolden må berøre flere dele af kroppen, forudsat dette sker samtidigt.

Undtagelser:
 
9.2.3.1 Ved blokering må flere berøringer, hos en eller flere blokeringsspillere, ske hurtigt efter hinanden, forudsat berøringerne sker i én og samme spilhandling. 14.1.1
14.2
9.2.3.2



9.2.4
Ved holdets første berøring må bolden berøre flere dele af kroppen efter hinanden, forudsat berøringerne sker i én og samme spilhandling.

Ved modtagelse af en serv, må bolden ikke gribes og/eller kastes med fingerslag.
9.1
14.4.1
9.3 FEJL VED BERØRING AF BOLDEN  
9.3.1 Fire berøringer: Et hold berører bolden fire gange inden returnering. 9.1
Fig. 11(18)
9.3.2 Hjælp til berøring: En spiller hjælpes af en medspiller eller benytter andre genstande for at spille bolden inden for spillepladsen. 9.1.3
9.3.3 Grebet bold: Bolden bliver grebet og/eller kastet. 9.2.2
Fig. 11(16)
9.3.4 Dobbelt berøring: En spiller berører bolden to gange i træk, eller bolden rammer flere steder på spillerens krop efter hinanden. 9.2.3
Fig. 11(17)
10 BOLD VED NETTET  
10.1 BOLDEN PASSERER NETTET  
10.1.1 Bolden, der spilles ind på modstanderens banehalvdel, skal passere nettet inden for overspilningsområdet. Overspilningsområdet er den del af nettets lodrette plan, som begrænses af: 10.2
Fig. 5
10.1.1.1 Forneden, nettets overkant. 2.2
10.1.1.2 Til siderne, antennerne og disses tænkte forlængelse. 2.4
10.1.1.3 Foroven, loftet.  
10.1.2 En bold med retning mod modstanderens frizone, der har passeret nettets lodrette plan helt eller delvist udenfor overspilningsområdet, må spilles tilbage inden for holdets tre berøringer, forudsat: 9.1
Fig. 5b
10.1.2.1 Modstanderens banehalvdel ikke berøres af spilleren. 11.2.2
10.1.2.2



10.1.3
Bolden ved tilbagespilningen igen passerer nettets lodrette plan helt eller delvist udenfor overspilningsområdet på den samme side af banen.
Modstanderen må ikke forhindre denne spilhandling.

Bolden, på vej mod modstanderens banehalvdel under nettet, er i spil indtil den fuldstændigt har passeret nettets lodrette plan.
11.4.4
Fig. 5


23.3.2.3f
Fig. 5
Fig. 11(22)
Fig. 5

FIG. 5 Bolden passerer nettets lodrette plan til modstanderens banehalvdel - R.2.4, 8.4.3, 8.4.4, 8.4.5, 10.1.1
 
10.2 BOLD BERØRER NETTET

Bolden må ved passage af nettet berøre det.
 
10.3 BOLD I NETTET  
10.3.1 En bold, der spilles ind i nettet, må spilles igen inden for de tre holdberøringer. 9.1
10.3.2 Ødelægger bolden nettets masker eller river det ned, annulleres spilperioden og spilles om.  
11 SPILLER VED NETTET  
11.1 INDTRÆNGEN I MODSTANDERENS SPILLEOMRÅDE  
11.1.1 Ved blokering må en blokeringsspiller berøre bolden i modstanderens spilleområde, forudsat modstanderens spil ikke generes før eller under dennes angrebsslag. 14.1
14.3
11.1.2 Det er tilladt en spiller at føre hånden ind i modstanderens spilleområde efter sit angrebsslag, forudsat berøringen har fundet sted i eget spilleområde.  
11.2 INDTRÆNGEN UNDER NETTET  
11.2.1 Det er tilladt at trænge ind i modstanderens spilleområde under nettet, forudsat modstanderens spil ikke generes derved.  
11.2.2 Indtrængen på modstanderens banehalvdel på den anden side af midterlinjen: 1.3.3
11.2.2.1
Fig. 11(22)
11.2.2.1 Det er tilladt at berøre modstanderens banehalvdel med en fod/fødderne, forudsat én del af den/de indtrængende fod/fødder er i kontakt med eller direkte over midterlinjen. 1.3.3
Fig. 11(22)
11.2.2.2 Det er tilladt at berøre modstanderens banehalvdel med en hvilken som helst anden del af kroppen over fødderne, forudsat at det ikke generer modstandernes spil.  
11.2.3 En spiller må betræde modstanderens banehalvdel, efter at bolden er ude af spil. 8.2
11.2.4 Spillere må trænge ind på modstanderens frizone, forudsat de ikke generer modstanderens spil.  
11.3 BERØRING AF NETTET  
11.3.1 En spillers berøring af nettet er ikke fejl, med mindre berøringen har indvirkning på spillet. 11.4.4
24.3.2.3c
Fig. 3
11.3.2 Efter at en spiller har berørt bolden, må spilleren berøre netstængerne, snorene samt andre genstande uden for antennerne, inklusiv nettet, forudsat det ingen indvirkning har på spillet. Fig. 3
11.3.3 Når bolden spilles ind i nettet og derved får dette til at berøre en modspiller, begås ingen fejl.  
11.4 SPILLERS FEJL VED NETTET  
11.4.1 En spiller berører bolden eller en modstander i modstanderens spilleområde før eller under modstan­derens angrebsslag. 11.1.1
Fig. 11(20)
11.4.2 En spiller trænger ind i modstanderens spilleområde under nettet og generer dennes spil. 11.2.1
11.4.3 En spillers fod(fødder) trænger fuldstændigt ind på modstanderens banehalvdel. 11.2.2.2
Fig. 11(22)
11.4.4 En spiller generer modstandernes spil ved(blandt andre) at:
- berøre topbåndet på nettet eller de øverste 80 cm af antennen i forbindelse med spil af bolden, eller
- tage nettet til hjælp samtidigt med spil af bolden, eller
- skabe en fordel overfor modstanderen, eller
- foretage en handling som forhindrer modstanderen i lovligt at spille bolden.
11.3.1
Fig. 11(19)
12 SERV

Serven er den handling, hvor højre bagspiller fra ser­vezonen bringer bolden i spil.
8.1
12.4.1
12.1 FØRSTE SERV I ET SÆT  
12.1.1 Den første serv i såvel første sæt som i afgørende sæt(5.) udføres af det hold, der er bestemt dertil ved lodtrækningen. 6.3.2
7.1
12.1.2 De øvrige sæt indledes med serven af det hold, der ikke servede først i det foregående sæt.  
12.2 SERVEORDEN  
12.2.1 Spillerne skal følge serveordenen, der er angivet på opstillingssedlen. 7.3.1
7.3.2
12.2.2 Efter den første serv i et sæt bestemmes spilleren der skal serve således: 12.1
12.2.2.1 Vinder det servende hold spilperioden, skal den spiller(eller dennes udskiftningsspiller), der servede før, serve på ny. 6.1.3
8
12.2.2.2 Vinder det modtagende hold spilperioden, får det retten til at serve og skal rotere, før der serves. Den spiller, der roterer fra højre netspillers position til højre bagspillers position, skal serve. 6.1.3
7.6.2
12.3 TILLADELSE TIL SERVEN

Førstedommeren tillader serven efter at have sikret sig, at holdene er klar til at spille, og serveren er i besiddelse af bolden.
 
12.4 UDFØRELSE AF SERVEN Fig. 11(10)
12.4.1 Bolden skal rammes med én hånd eller med en hvilken som helst del af armen efter at være kastet op i luften eller sluppet fra hånden(hænderne).  
12.4.2 Det er kun tilladt at kaste bolden op i luften én gang. Dribling eller at bevæge bolden mellem eller i hænderne er tilladt.  
12.4.3 I det øjeblik, der slås til bolden eller sættes af til springserv, må serveren hverken berøre banen(baglinjen inkl.) eller området uden for servezonen. 1.4.2
27.2.1.4
Fig. 12(4)
12.4.3 Efter slaget må serveren træde eller lande uden for servezonen eller inde på banen.  
12.4.4 Serveren skal slå til bolden inden for 8 sekunder, efter at førstedommeren har fløjtet til serv. 12.3
Fig. 11(11)
12.4.5 En serv, der udføres før førstedommerens fløjte har lydt, annulleres og tages om.  
Fig. 6

FIG. 6 Skærm - R. 12.5.2
 
12.5 SKÆRM Fig. 11(12)
12.5.1 Spillerne på det servende hold må ikke ved individuel eller kollektiv skærm hindre modstanderen i at se serveren eller boldens bane. 12.5.2
12.5.2 En spiller eller en gruppe af spillere på det servende hold danner en skærm, hvis de i serveøjeblikket svinger armene, hopper eller bevæger sig sidelæns, eller står samlet og dækker boldens bane. 12.4
Fig. 6
12.6 FEJL BEGÅET UNDER UDFØRELSE AF SERVEN  
12.6.1 Servefejl

Følgende fejl fører til serveskifte, selvom modstanderen begår positionsfejl.

Hvis serveren:
 
12.6.1.1 Ikke server i den rette serveorden. 12.2
12.6.1.2 Ikke udfører serven reglementeret. 12.4
12.6.2 Fejl efter at der er slået til bolden

Efter at der er slået korrekt til bolden, dømmes serven som fejl(medmindre en spiller begår positionsfejl), hvis bolden:
12.4
12.7.2
12.6.2.1 Berører en spiller på det servende hold eller ikke passerer nettets lodrette plan fuldstændigt gennem overspilningsområdet. 8.4.4
8.4.5
10.1.1
12.6.2.2 Går "ud". 8.4
Fig. 11(15)
12.6.2.3 Passerer hen over en skærm. 12.5
Fig. 11(12)
12.7 SERVEFEJL OG POSITIONSFEJL  
12.7.1 Hvis serveren laver en servefejl(ukorrekt udført, forkert rotationsorden osv.), og modstanderen begår positionsfejlen, er det servefejlen der sanktioneres for. 7.5.1
7.5.2
12.6.1
12.7.2 Hvis udførelsen af serven har været korrekt, men serven derefter bliver fejl(går ud, går over en skærm osv.), er det positionsfejlen, der er begået først og sanktioneres. 7.5.3
12.6.2
13 ANGREBSSLAG  
13.1 DEFINITION  
13.1.1 Alle spilhandlinger, som styrer bolden i retning af modstanderen, undtagen ved serv og blokering, betragtes som angrebsslag. 12
14.1.1
Fig. 2
13.1.2 Ved et angrebsslag er det tilladt at "tippe" bolden, men kun hvis berøringen er ren, og bolden ikke er grebet eller kastet. 9.2.2
13.1.3 Et angrebsslag er fuldført i det øjeblik, bolden fuldstændig er passeret igennem nettets lodrette plan eller berøres af modstanderen.  
13.2 BEGRÆNSNINGER VED ANGREBSSLAG  
13.2.1 En netspiller må fuldføre et angrebsslag i en hvilken som helst højde, forudsat berøringen af bolden foregår i eget spilleområde(undtagen R.13.2.4). 7.4.1.1
13.2.2 En bagspiller må fuldføre et angrebsslag i en hvilken som helst højde bag angrebszonen: 1.4.1
7.4.1.2
19.3.1.2
Fig. 8
13.2.2.1 Ved afsættet må spillerens fod(fødder) hverken have berørt eller overskredet angrebslinjen. 1.3.4
13.2.2.2 Efter slaget må spilleren lande i angrebszonen. 1.4.1
13.2.3 En bagspiller må også fuldføre et angrebsslag fra angrebszonen, hvis en del af bolden i berøringsøjebl­ikket er under nettets overkant. 1.4.1
7.4.1.2
Fig. 8
13.2.4 Ingen spiller må fuldføre et angrebsslag på modstanderens serv, når bolden er i angrebszonen og helt over nettets overkant. 1.4.1
Fig. 8

FIG. 8 Bagspilleres angrebsslag - R 13.2.2, 13.2.3
 
13.3 FEJL VED ANGREBSSLAG  
13.3.1 En spiller berører bolden i modstanderens spilleområde. 13.2.1
Fig. 11(20)
13.3.2 En spiller slår bolden "ud". 8.4
Fig. 11(15)
13.3.3 En bagspiller fuldfører et angrebsslag fra angrebszonen, hvis bolden i berøringsøjeblikket er helt over nettets overkant. 1.4.1
7.4.1.2
13.2.3
Fig. 11(21)
13.3.4 En spiller fuldfører et angrebsslag på modstanderens serv, når bolden er i angrebszonen og helt over nettets overkant. 1.4.1
13.2.4
Fig. 11(21)
13.3.5 En libero fuldfører et angrebsslag, hvis bolden i berøringsøjeblikket er helt over nettets overkant. 19.3.1.2
23.3.2.3d
Fig. 11(21)
13.3.6 En spiller fuldfører et angrebsslag på en bold, som spilles af en libero med fingerslag, mens denne befinder sig i angrebszonen, og bolden i berøringsøjeblikket er helt over nettets overkant. 1.4.1
19.3.1.4
23.3.2.3e
Fig. 11(21)
14 BLOKERING  
14.1 DEFINITION  
14.1.1 Blokering er den handling, hvor spillere tæt ved nettet spærrer, for at hindre bolden i at komme fra modstanderen, ved at række højere end nettets overkant, uanset i hvilken højde boldkontakten foregår. Det er kun tilladt netspillere at fuldføre en blokering, men i boldkontakt øjeblikket, skal en del af kroppen være højere end nettets overkant. 7.4.1.1
14.1.2 Blokeringsforsøg.

Et blokeringsforsøg er en blokering, uden at bolden berøres.
 
14.1.3 Fuldført blokering.

En blokering er fuldført, så snart bolden er berørt af en blokeringsspiller.
Fig. 7
14.1.4 Kollektiv blokering.

En kollektiv blokering udføres af to eller tre spillere placeret tæt ved hinanden og er fuldført, når en af disse berører bolden.
 
14.2 BERØRING VED BLOKERING

Flere berøringer(hurtigt og kontinuerligt) af bolden, må forekomme hos en eller flere blokeringsspillere, forudsat berøringerne sker i én og samme spilhandling.
 
14.3 BLOKERING I MODSTANDERENS SPILLEOMRÅDE

Ved blokering må spilleren anbringe hænderne og armene i modstanderens spilleområde, forudsat handlingen ikke generer modstanderens spil. Det er dog ikke tilladt at berøre bolden i modstanderens spilleområde, før modstanderen har udført et angrebsslag.
13.1.1
14.4 BLOKERING OG HOLDBERØRINGER  
14.4.1 En berøring ved blokering tæller ikke som en holdberøring. Derfor har holdet efter en berøring ved blokering ret til tre holdberøringer for at returnere bolden. 9.1
14.4.2
14.4.2 Den første berøring efter blokeringen må udføres af en hvilken som helst spiller, inklusiv den der har berørt bolden ved blokeringen. 14.4.1
14.5 BLOKERING AF SERV

Det er ikke tilladt at blokere modstanderens serv.
Fig. 11(12)
14.6 BLOKERINGSFEJL Fig. 11(12)
14.6.1 Blokeringsspilleren berører bolden i modstanderens spilleområde enten før eller samtidig med modstanderens angrebsslag. 14.3
14.6.2 En bagspiller eller en libero fuldfører eller deltager i en fuldført blokering. 14.1
14.5
19.3.1.3
14.6.3 Blokering af modstanderens serv. 14.5
Fig. 11(12)
14.6.4 Bolden går "ud" efter blokering. 8.4
14.6.5 Blokering af bolden i modstanderens spilleområde uden for antennerne.  
14.6.6 En libero forsøger individuel eller kollektiv blokering. 14.1.1
19.3.1.3
Fig. 7

FIG. 7 Fuldført blokering - R 14.1.3
 
Kap. 5
KAPITEL 5:
 
 
AFBRYDELSER, PAUSER OG FORSINKELSER
 
15 REGLEMENTEREDE SPILAFBRYDELSER

Reglementerede spilafbrydelser er: time - out´s og udskiftninger.

En afbrydelse er tiden fra en afsluttet spilperiode og førstedommerens fløjtesignal for den næste serv.

[DVBF 2010]
Liberobytte og liberoerstatninger må ske uden nogen reglementeret afbrydelse af kampen.
15.4
15.5

8.1
8.2
15.1 ANTAL REGLEMENTEREDE SPILAFBRYDELSER

Hvert hold har ret til højst to time - out´s og seks
udskiftninger pr. sæt.
6.2
15.4
15.5
15.2 ANMODNING OM REGLEMENTEREDE SPILAFBRYDELSER  
15.2.1 Anmodning om afbrydelser må kun foretages af træneren, eller i dennes fravær, af kampanføreren. 5.1.2
5.2
15
Anmodningen foretages ved visning af det respektive tegn, når bolden er ude af spil, og før fløjtesignal til serv.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er det obligatorisk at bruge buzzer og derefter håndtegn for at anmode om time - out.
8.2
12.3
Fig. 11(4)
Fig. 11(5)
15.2.2 Udskiftning før starten af et sæt er tilladt, og udskiftningen skal noteres som en reglementeret udskiftning i det pågældende sæt. 7.3.4
15.3 SAMMENHÆNGENDE AFBRYDELSER  
15.3.1 Anmodning om en eller to time - out´s og én anmodning om udskiftning fra begge hold må følge efter hinanden, uden en genoptagelse af spillet. 15.4
15.5
15.3.2 Et hold er ikke berettiget til at anmode om flere efterfølgende udskiftninger i samme spilafbrydelse. To eller flere spillere må udskiftes i samme spilafbrydelse.

[DVBF 2010]
Regel 15.3.3 udgået(indgik i 2009 version)
15.6.1
15.5
15.4 TIME-OUT´S OG TEKNISKE TIME-OUT´S  
15.4.1 Alle time-out´s efter anmodning varer 30 sekunder.

Ved "FIVB World and Official Competitions" er der i sættene 1-4 to yderligere "Tekniske time-out´s" på hver 60 sekunder, som forekommer når det førende hold når 8 points og 16 points.

I det afgørende(5.) sæt er der ingen "Tekniske time-out´s", men hvert hold må anmode om to time-out´s på 30 sekunder.
Fig. 11(4)
6.3.1
6.3.2
15.4.2 Under alle time - out´s skal spillerne, som er i spil, opholde sig i frizonen nær deres udskiftningsbænk.  
15.5 UDSKIFTNING

En udskiftning er den handling hvor en spiller, bortset fra libero eller dennes erstatning, indtræder i spillet på den udtrædende spillers position. Udskiftning sker, når denne er noteret på kampskemaet. Den udskiftede spiller skal forlade banen på det tidspunkt. Udskiftning kræver dommernes tilladelse.
Fig. 11(5)
15.6 BEGRÆNSNINGER VED UDSKIFTNINGER  
15.6.1 Der tillades højst 6 udskiftninger pr. hold i ét sæt. En eller flere spillere må udskiftes samtidigt.  
15.6.2 En spiller fra startopstillingen må forlade spillet, men kun én gang pr. sæt, og vende tilbage, men kun én gang pr. sæt, og kun til sin tidligere position i opstillingen. 7.3.1
15.6.3 En udskiftningsspiller må komme ind i spillet én gang pr. sæt som erstatning for en spiller fra startopstillingen og må kun erstattes af samme spiller fra startopstillingen. 7.3.1
15.7 EKSTRAORDINÆR UDSKIFTNING

En skadet eller syg spiller(undtagen libero), der ikke kan fortsætte med at spille, skal udskiftes reglementeret. Hvis dette ikke er muligt, er holdet berettiget til en ekstraordinær udskiftning udover begrænsningerne i R.15.6.

Med ekstraordinær udskiftning menes, at en hvilken som helst spiller, som ikke er på banen på tidspunktet for skaden, undtagen libero eller dennes erstatning, må erstatte den skadede spiller. Den udskiftede skadede/syge spiller må ikke senere deltage i kampen.

En ekstraordinær udskiftning kan i ingen tilfælde tælle som en regulær udskiftning.
 
15.8 UDSKIFTNING VED UDVISNING ELLER DISKVALIFIKATION

En udvist eller diskvalificeret spiller skal erstattes ved en reglementeret udskiftning. Hvis dette ikke er muligt, erklæres holdet for ufuldtalligt.
 
15.9 UREGLEMENTERET UDSKIFTNING  
15.9.1 En udskiftning er ureglementeret, når den ikke overholder de i R.15.6 foreskrevne begrænsninger(undtagen R.15.7).  
15.9.2 Har et hold foretaget en ureglementeret udskiftning og spillet er genoptaget, skal følgende procedure anvendes: 8.1
15.6
15.9.2.1 Holdet straffes med point og serv til modstanderholdet. 6.1.3
15.9.2.2 Udskiftningen korrigeres.  
15.9.2.3 Points scoret af det fejlende hold, efter at fejlen blev begået, annulleres. Modstanderen bibeholder sine points.  
15.10 UDSKIFTNINGSPROCEDURE  
15.10.1 Udskiftninger skal foregå i udskiftningszonen. 1.4.3
Fig. 1b
15.10.2 En udskiftning må kun vare den tid, der er nødvendig for at notere udskiftningen på kampskemaet og for spillerne til at forlade og komme ind på banen. 15.10.3
25.2.2.3
15.10.3a


15.10.3b


15.10.3c
Den egentlige anmodning om udskiftning sker ved, at den/de parate
udskiftningsspiller(e) træder ind i udskiftningszonen i en regulær afbrydelse.

Er dette ikke tilfældet, bliver udskiftningen ikke tildelt, og holdet sanktioneres for en forsinkelse.

Anmodningen om udskiftning anerkendes og meddeles af sekretæren ved hjælp af
buzzeren eller af andendommeren ved fløjtesignal.

Ved "FIVB World and Official Competitions" bruges der udskiftningsskilte for at tydeliggøre udskiftningen.
1.4.3
7.3.3
15.6.3
16.2
15.10.4 Agter holdet at foretage mere end én udskiftning samtidigt, skal alle spillere, som skal ind på banen, bevæge sig til udskiftningszonen samtidigt, for at det kan blive accepteret som én anmodning. I dette tilfælde skal udskiftningerne foregå i rækkefølge, parvis efter hinanden. 5.2
15.2.1
15.3.2
15.11 UBERETTIGEDE ANMODNINGER  
15.11.1 Det er uberettiget at anmode om en spilafbrydelse hvis: 15
15.11.1.1 Den fremsættes i en spilperiode, eller fra og med det øjeblik, der er fløjtet til serv. 6.1.3
15.2.1
15.11.1.2 Den fremføres af et holdmedlem, der ikke er berettiget hertil. 15.2.1
15.11.1.3 Det samme hold anmoder om endnu en afbrydelse for udskiftning inden en genoptagelse af spillet. 15.3.2
15.11.1.4 Et hold anmoder om en afbrydelse for time - out eller udskiftning efter at have opbrugt det tilladte antal. 15.1
15.11.2 Den første uberettigede anmodning, som ikke har indvirkning på eller forsinker spillet, skal afvises uden yderligere konsekvenser. 15.11.3
16.1
25.2.2.6
15.11.3 En gentagen uberettiget anmodning i kampen er forsinkelse af spillet. 16
16 FORSINKELSER AF SPILLET  
16.1 TYPER AF FORSINKELSER

En uberettiget handling af et hold, som hindrer genoptagelse af spillet, er en forsinkelse, og dette omfatter bl.a.:
 
16.1.1 Forsinkelse af en udskiftning. 15.10.2
16.1.2 Forlængelse af andre spilafbrydelser, efter opfordring til at genoptage spillet. 15
16.1.3 Anmodning om en ureglementeret udskiftning. 15.9
16.1.4 Gentagelse af en uberettiget anmodning. 15.11.3
16.1.5 Forsinkelse af spillet af et holdmedlem.  
16.2 SANKTIONER FOR FORSINKELSER Fig. 9
16.2.1 "Henstilling for forsinkelse" og "straf for forsinkelse" er holdsanktioner.  
16.2.1.1 Sanktioner for forsinkelse er gældende for hele kampen. 6.3
16.2.1.2 Alle sanktioner for forsinkelse, inkl. henstilling, noteres på kampskemaet. 25.2.2.6
16.2.2 Første forsinkelse i kampen af et holdmedlem sanktioneres med en "henstilling for forsinkelse". 4.1.1
Fig. 11(25)
16.2.3 Anden og følgende forsinkelser, uanset type, af et holdmedlem på samme hold i den samme kamp betragtes som en fejl og sanktioneres med en "straf for forsinkelse ": Point og serv til modstanderholdet. 6.1.3
Fig. 11(25)
16.2.4 Sanktioner for forsinkelse givet før eller mellem sættene har virkning i det efterfølgende sæt. 18.1
17 EKSTRAORDINÆRE SPILAFBRYDELSER  
17.1 SKADE  
17.1.1 Indtræffer en alvorlig skade, mens bolden er i spil, skal dommeren øjeblikkelig afbryde kampen og tillade medicinsk assistance på banen.
Spilperioden spilles herefter om.
8.1
6.1.3
17.1.2 Kan en skadet spiller ikke udskiftes reglementeret eller ekstraordinært, bevilliges spilleren tre minutter til at blive spilleklar, dog kun én gang for samme spiller i kampen.

Bliver spilleren ikke spilleklar, erklæres spillerens hold for ufuldtalligt.
15.6
15.7
24.2.8
6.4.3
7.3.1
17.2 FORSTYRRELSE UDEFRA

Sker der under kampen nogen forstyrrelse udefra, skal spillet standses, og spilperioden spilles om.
6.1.3
17.3 FORLÆNGEDE AFBRYDELSER  
17.3.1 Afbryder uforudsete omstændigheder kampen, afgør førstedommeren, arrangøren og juryen, hvis der findes en sådan, hvilke forholdsregler der skal træffes for at genskabe normale tilstande. 6.3
17.3.2 Indtræffer én eller flere afbrydelser, hvis samlede varighed ikke overstiger fire timer: 17.3.1
17.3.2.1 Genoptages kampen på samme bane, fortsættes det afbrudte sæt med samme stilling, spillere og opstillinger. Resultaterne af de allerede færdigspillede sæt bibeholdes. 1
7.3
17.3.2.2 Genoptages kampen på en anden bane, annulleres det afbrudte sæt og det spilles om med samme startopstillinger. Resultaterne af de allerede færdigspillede sæt bibeholdes. 7.3
17.3.3 Indtræffer én eller flere afbrydelser, hvis samlede varighed overstiger fire timer, skal hele kampen spilles om. 6.3
18 PAUSER OG SKIFT AF BANEHALVDELE  
18.1 PAUSER

En pause er tiden mellem to sæt. Alle pauser varer 3 minutter.

I pausen skiftes banehalvdele, og holdenes opstillinger påføres kampskemaet.

Pausen mellem andet og tredje sæt kan udvides til at vare op til 10 minutter ved forespørgsel fra arrangøren og med tilladelse fra turneringsledelsen.


4.2.4
18.2
25.2.1.2
18.2 SKIFT AF BANEHALVDELE Fig. 11(3)
18.2.1 Efter hvert sæt skifter holdene banehalvdele, undtagen før det afgørende sæt. 7.1
18.2.2 Når et hold har scoret det 8. point, i det afgørende sæt, skifter holdene banehalvdele uden forsinkelse og spillerpositionerne forbliver de samme.

Har baneskiftet ikke fundet sted, når det førende hold når 8 point, skal det finde sted, når fejlen opdages. Stillingen på det tidspunkt, hvor der skiftes banehalvdel, bibeholdes.
6.3.2
7.4.1
25.2.2.5
Kap. 6
KAPITEL 6:
 
 
LIBERO
 
19 LIBERO  
19.1 UDPEGNING AF LIBERO  
19.1.1 Hvert hold har ret til, blandt de tolv spillere påført kampskemaet, at udpege to(2) specialiserede defensive spillere: liberoer.

Ved "FIVB World Competitions" for seniorer, hvor et hold vælger at have mere end 12 spillere, er det obligatorisk mellem de anførte spillere, at udpege to(2) specialiserede defensive spillere: liberoer.

[DVBF 2010]
Hvert hold har ret til, blandt de spillere, der er påført kampskemaet, at udpege to(2) specialiserede defensive spillere: liberoer.
4.1.1
19.1.2 Alle libero’er skal være påført kampskemaet før kampen i felterne reserveret hertil.

Ved "FIVB World Competitions" skal alle liberoér være påført kampskemaet før kampen udelukkende i felterne reserveret hertil.
 
19.1.3



19.1.4

19.1.5
Én libero, udnævnt af træneren før starten af kampen, vil være startende libero. Liberoen på banen er den aktive libero. Hvis der er en anden libero, er denne liberoreserve.

Der må på intet tidspunkt være mere end én libero på banen.


Libero’en kan hverken være holdanfører eller kampanfører samtidigt med at udfylde liberorollen.
5
19.2 SPILLEDRAGT

Libero’erne skal bære en spilledragt(eller trøje for den nyudpegede libero) hvor i det mindste trøjen skal være i en anden farve end de øvrige holdmedlemmers. Libero’en må bære spilledragt i et andet design, men den skal være nummereret som resten af holdmedlemmernes.

Ved "FIVB World and Official Competitions" må den nyudpegede libero
hvis muligt, bære spilledragt i samme stil og farve som den oprindelige libero, men skal have sit eget nummer.
4.3
19.3 HANDLINGER MED LIBERO INVOLVERET  
19.3.1 Spilhandlinger.  
19.3.1.1 Libero’en må erstatte enhver bagspiller. 7.4.1.2
19.3.1.2 Libero’en er begrænset til at spille som bagspiller og må ikke fuldføre et angrebsslag fra nogen position(inkl. banen og frizonen), hvis bolden i berøringsøjeblikket er helt over nettets overkant. 13.2.2
13.2.3
13.3.5
19.3.1.3 Libero’en må ikke serve, blokere eller forsøge at blokere. 12
14.1
14.6.2
14.6.6
19.3.1.4 En spiller må ikke fuldføre et angrebsslag højere end nettets overkant, hvis bolden kommer fra et fingerslag fra libero’en udført i dennes angrebszone(eller forlængelse). Hvis libero’en udfører den samme handling fra en position udenfor dennes angrebszone(eller forlængelse), må angrebsslag udføres uden denne begrænsning. 1.4.1
13.3.6
Fig. 1b
19.3.2 Erstatning af spillere.  
19.3.2.1 Erstatning af spillere, der involverer libero’en, tæller ikke som regulære udskiftninger.

Antallet er ubegrænset, men der skal være afviklet en spilperiode mellem to libero erstatninger
(undtaget hvis en straf giver tvungen rotation til position 4, eller den aktive libero bliver ude af stand til at spille og spilperioden ikke kan afvikles).
15.5
6.1.3
19.3.2.2





19.3.2.3
Den aktive libero kan kun erstattes af den oprindelige spiller på denne position eller af reserveliberoen. Den oprindelige spiller må erstatte hvilken som helst af liberoerne.

Træneren har ret til, på alle tidspunkter i kampen, at erstatte den aktive libero med reserveliberoen, uanset årsagen, efter en spilperiode er afsluttet.


Erstatning kan kun finde sted når bolden ikke er i spil og før fløjtesignal til serv.






8.2
12.3
19.3.2.4


19.3.2.5



19.3.2.6
Ved starten af hvert sæt må liberoén ikke gå på banen før andendommeren har kontrolleret startopstillingen.

En erstatning, der er foretaget, efter at der er fløjtet til serv, men før der slås til bolden, skal ikke afvises, men resulterer i en verbal påmindelse efter spilperiodens ophør.

Gentagelse medfører øjeblikkelig afbrydelse af spillet og tildeling af sanktion for forsinkelse. Resultatet af sanktionen for forsinkelse afgør hvilket hold der skal serve næste gang.
7.3.2
12.1

12.3
12.4
19.3.3.3

16.2
Fig. 9
19.3.2.7


19.3.2.8


19.3.2.9
Libero’en og den erstattede spiller må kun indtræde på - eller forlade banen i liberoerstatningszonen.

Alle erstatninger af libero skal noteres på liberoerstaningskemaet(eller i det elektroniske kampskema, hvis dette bruges).

En ureglementet libero erstatning kan (blandt andet) bestå af
- Ingen færdigspillet spilperiode mellem libero erstatninger
- Liberoen erstattes af en forkert spiller, der ikke kan indtage dennes position.

Konsekvenserne af en ureglementeret libero erstatning er de samme som ved rotationsfejl.
1.4.4
7.5.1

Fig. 1b
7.7.2
26.2.2.1
26.2.2.2

19.3.2.1

7.7.2
26.2.2.2
19.4 UDPEGNING AF EN NY LIBERO:  
19.4.1

19.4.1.1
Hold med to liberoer:

Når et hold anvender to liberoer, men den ene bliver ude af stand til at spille(udvist, syg, skadet o.s.v.), har holdet ret til at spille med kun en libero og liberoreserven bliver aktiv libero. En udpegning af en ny libero kan udelukkende tillades, hvis den aktive libero bliver ude af stand til at spille og den tilbageværende libero også er ude af stand til at fortsætte.


19.3.2.1
19.4.2

19.4.2.1





19.4.2.2


19.4.2.3


19.4.2.4




19.5
Hold med en libero:

Når der kun er registreret en libero på kampskemaet, og denne bliver ude af stand til at fortsætte med at spille, må træneren udpege en ny libero for resten af kampen blandt de spillere, der ikke er på banen på tidspunktet for udpegningen. Træneren(eller kampanfører, hvis holdet ingen træner er til stede) må henvende sig til andendommeren med anmodning om "udpegning af ny libero".

Skulle den nyudpegede libero blive ude afstand til at spille, er yderligere udpegninger af ny libero mulig, men den oprindelige libero(er) må ikke vende tilbage til kampen..

Hvis træneren ønsker at udpege holdanføreren som libero, vil dette blive tilladt, men holdanføreren må i det tilfælde afstå fra alle leder privilegier.

I tilfælde af udpegning af ny libero, skal nummeret på spilleren, som udpeges til ny libero påføres i bemærkningsfeltet på kampskemaet og på libero kontrolskemaet(eller i det elektroniske kampskema, hvis dette bruges). Den udpegede libero skal iføre sig trøje eller vest for at vise at en ny libero er i spil.

UDVISNING OG DISKVALIFIKATION

Hvis liberoen udvises eller diskvalifiseres kan hun/han erstattes direkte af holdets anden libero. Har holdet kun en libero, må det spille uden libero i sanktionens varighed.


19.3.2.1





19.4.2.1


5.1.2
19.4.2.1
19.4.2.2
7.3.2
19.1.2
19.3.2.8
25.2.2.7
26.2.2.1


21.3.2
21.3.3
Kap. 7
KAPITEL 7:
 
 
DELTAGERNES OPTRÆDEN
 
20 KRAV TIL OPTRÆDEN  
20.1 SPORTSLIG OPTRÆDEN  
20.1.1 Deltagerne skal kende De Officielle Volleyballregler og rette sig efter disse.  
20.1.2 Deltagerne skal i god sportsånd acceptere dommerens kendelser uden at kommentere disse.

I tvivlstilfælde kan kun kampanføreren bede om en nærmere forklaring.
5.1.2.1
20.1.3 Deltagerne skal afholde sig fra handlinger eller holdninger, som har til hensigt at påvirke dommernes afgørelser eller at skjule fejl begået af deres hold.  
20.2 FAIR PLAY  
20.2.1 Deltagernes opførsel skal være respektfuld og høflig i overensstemmelse med god sportsånd, ikke bare overfor dommerne, men også overfor andre officials, modstanderen, medspillere og tilskuere.  
20.2.2 Det er tilladt holdmedlemmerne at kommunikere under kampen. 5.2.3.4
21 UKORREKT OPTRÆDEN SAMT SANKTIONER  
21.1 USPORTSLIG OPTRÆDEN

Usportslig optræden er ikke grundlag for sanktion. Det er førstedommerens forpligtigelse at sørge for, at en usportslig optræden hos et hold ikke eskalerer. Dette gøres to trin:
Trin 1: Ved at give verbal henstilling gennem kampanføreren.
Trin 2: Ved at give GULT KORT til et holdmedlem eller holdet gennem kampanføreren.

Denne henstilling er ikke en sanktion, men et tegn på at holdmedlemmet har nået niveauet for sanktioner i kampen. Dette har ikke umiddelbare konsekvenser.
5.1.2
21.3
21.2 UKORREKT OPTRÆDEN, DER FØRER TIL SANKTIONER

Ukorrekt optræden fra et holdmedlems side, der er rettet mod officials, modstandere, medspillere eller tilskuere, inddeles i tre kategorier, vurderet efter karakteren af den ukorrekte optræden.
4.1.1
21.2.1 Grov optræden: Handlinger i strid med god opførsel eller moral eller handlinger udvisende foragt.  
21.2.2 Fornærmende optræden: Ærekrænkende eller fornærmende ord eller gestus.  
21.2.3 Voldshandling: Fysiske angreb, aggressiv eller truende adfærd.  
21.3 SANKTIONSSKALA

Ifølge førstedommerens skøn og alt efter alvoren af den ukorrekte optræden er de respektive sanktioner, der skal påføres kampskemaet: Straf, udvisning eller diskvalifikation.
Fig. 9
21.2
25.2.2.6
21.3.1 Straf

Grov optræden den første gang i en kamp af hvilket som helst holdmedlem straffes med point og serv til modstanderholdet.
Fig. 11(6)
4.1.1
21.2.1
21.3.2 Udvisning Fig. 11(7)
21.3.2.1 Et holdmedlem, der sanktioneres med udvisning, kan ikke deltage i spillet resten af sættet og skal sidde i strafområdet uden yderligere konsekvenser.

En udvist træner mister sin ret til at gribe ind i spillet resten af sættet og skal sidde i strafområdet.
1.4.6
4.1.1
5.2.1
5.3.2
Fig. 1a
Fig. 1b
21.3.2.2 Den første fornærmende optræden fra et holdmedlems side sanktioneres med udvisning uden yderligere konsekvenser. 4.1.1
21.2.2
21.3.2.3 Den anden grove optræden i samme kamp af samme holdmedlem sanktioneres med udvisning uden yderligere konsekvenser. 4.1.1
21.2.1
21.3.3 Diskvalifikation Fig. 11(8)
21.3.3.1 Et holdmedlem, der sanktioneres med diskvalifikation, skal forlade spillepladsen [hallen] for resten af kampen uden yderligere konsekvenser. 4.1.1
Fig. 1a
21.3.3.2 Det første fysiske angreb eller aggressiv og truende adfærd sanktioneres med diskvalifikation uden yderligere konsekvenser. 21.2.3
21.3.3.3 Den anden fornærmende optræden i samme kamp af samme holdmedlem sanktioneres med diskvalifikation uden yderligere konsekvenser. 4.1.1
21.2.2
21.3.3.4 Den tredje grove optræden i samme kamp af samme holdmedlem sanktioneres med diskvalifikation uden yderligere konsekvenser. 4.1.1
21.2.1
21.4 ANVENDELSE AF SANKTIONER  
21.4.1 Alle sanktioner for ukorrekt optræden er individuelle, gælder for hele kampen samt påføres kampskemaet. 21.3
25.2.2.6
21.4.2 Gentagen ukorrekt optræden i samme kamp af samme holdmedlem medfører anvendelse af en strengere sanktion(holdmedlemmet modtager en strengere sanktion for hver følgende ukorrekt optræden). 4.1.1
21.2
21.3
Fig. 9
21.4.3 Udvisning eller diskvalifikation begrundet i fornærmende optræden eller voldshandling kræver ingen forudgående sanktion. 21.2
21.3
21.5 UKORREKT OPTRÆDEN FØR OG MELLEM SÆTTENE

Enhver ukorrekt optræden før eller mellem sættene sanktioneres i henhold til R. 21.3, og sanktionerne får konsekvens i det efterfølgende sæt.
18.1
21.2
21.3
21.6 KORT FOR UKORREKT OPTRÆDEN

Henstilling: En verbal henstilling eller med et tegn med hånden, intet kort.

Straf: Gult kort.

Udvisning: Rødt kort.

Diskvalifikation: Rødt og gult korti samme hånd).

(Se Figur 9.)
21.1
21.3.1
21.3.2
21.3.3
Fig. 9
SANKTIONSSKALA UKORREKT OPTRÆDEN
      
KATEGORIGANGUDFØRT AFSANKTIONKORTKONSEKVENS
Grov optrædenFørsteEt hvilket som helst holdmedlemStrafGultEt point til modstanderholdet
AndenSamme holdmedlemUdvisningRødtHoldmedlemmet skal forlade spillepladsen og opholde sig i strafområdet for resten af sættet.
TredjeSamme holdmedlemDiskvalifikationRødt og gult samtidigt(i samme hånd)Holdmedlemmet skal forlade spilleområdet [hallen] for resten af kampen.
Fornærmende optrædenFørsteEt hvilket som helst holdmedlemUdvisningRødtHoldmedlemmet skal forlade spillepladsen og opholde sig i strafområdet for resten af sættet.
AndenSamme holdmedlemDiskvalifikationRødt og gult samtidigt(i samme hånd)Holdmedlemmet skal forlade spilleområdet [hallen] for resten af kampen.
VoldshandlingFørsteEt hvilket som helst holdmedlemDiskvalifikationRødt og gult samtidigt(i samme hånd)Holdmedlemmet skal forlade spilleområdet(hallen) for resten af kampen.
      
SANKTIONSSKALA FORSINKELSE
      
FORSINKELSEFørsteEt hvilket som helst holdmedlemHenstilling for forsinkelseDommertegn nr. 25 uden kortIngen straf - præventivt
Anden(og efterfølgende)Et hvilket som helst holdmedlemStraf for forsinkelseDommertegn nr. 25 med gult kortEt point til modstanderholdet

Sanktionsskala ved ukorrekt optræden -R.21.3, 21.4.2. Sanktionsskala ved forsinkelse -R.16.2.

Dommertegn nr. 25 findes i Fig. 11(25).
16.2
21.3
21.4.2
Fig. 11(25)
 
AFSNIT 2
 
 
DOMMERNE, DERES ANSVAR OG OFFICIELLE HÅNDTEGN.

KAPITEL 8:
 
22 DOMMERTEAM OG PROCEDURER  
22.1 SAMMENSÆTNING

Dommerteamet til en kamp er sammensat af følgende officials:

- Førstedommeren

- Andendommeren

- Sekretær

- Fire(to) linjedommere

Deres placering er vist i figur 10.

Ved ”FIVB World and Official Competitions” er en assisterende sekretær påkrævet.
23
24
25
27










26
22.2 PROCEDURER  
22.2.1 Kun første- og andendommeren må bruge en fløjte under kampen:  
22.2.1.1 Førstedommeren fløjter til serven, som indleder spilperioden. 6.1.3
12.3
22.2.1.2 Første- og andendommeren fløjter for afslutningen af spilperioden, såfremt de er sikre på, at der er begået en fejl, og de har bestemt fejlens type.  
22.2.2 De må fløjte under en spilafbrydelse for at angive, at de tillader eller afslår en anmodning fra holdene. 5.1.2
8.2
22.2.3 Straks efter at dommerne har fløjtet for at signalere afslutning af en spilperiode skal de med de officielle tegn angive: 22.2.1.1
28.1
22.2.3.1 Hvis fejlen er dømt af førstedommeren, skal denne angive:

a) Holdet, der skal serve.

b) Typen af fejl.

c) Spilleren, der fejlede(om nødvendigt).

Andendommeren følger førstedommerens tegngivning ved at gentage dennes tegn.
12.2.2
Fig. 11(2)
22.2.3.2 Hvis fejlen er dømt af andendommeren, skal denne angive:

a) Typen af fejl.

b) Spilleren, der fejlede(om nødvendigt).

c) Holdet, der skal serve, ved at gentage førstedommerens tegn herfor.

I dette tilfælde markerer førstedommeren hverken typen af fejl eller spilleren, der fejlede, men kun holdet, der skal serve.
12.2.2
Fig. 11(2)
22.2.3.3


22.2.3.4
I tilfælde af angrebsfejl af bagspiller eller libero, viser begge dommere i.h.t. 22.2.3.1 og 22.2.3.2 ovenfor.

I tilfælde af dobbeltfejl viser begge dommere:

a) Typen af fejl.

b) Spillerne, der fejlede(om nødvendigt).

c) Holdet, der skal serve, efter angivelse fra førstedommerens side.
12.2.2
13.3.3
13.3.5
19.3.1.2
23.3.2.3d
23.3.2.3e
Fig. 11(21)
17.3
Fig. 11(23)
12.2.2
Fig. 11(2)
Fig. 10

FIG. 10 Placering af dommerteam - R 3.3, 23.1, 24.1, 25.1, 26.1,27.1
 
23 FØRSTEDOMMER  
23.1 PLACERING

Førstedommeren udfører sine opgaver siddende eller stående på en dommerstol anbragt ud for en af nettets ender. Dommerens udsyn skal være ca. 50 cm over nettets overkant.
Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 10
23.2 BEFØJELSER  
23.2.1 Førstedommeren leder kampen fra start til slut. Førstedommeren har myndighed over alle medlemmer af dommerteamet samt holdmedlemmer.

Under kampen er førstedommerens afgørelser endelige. Bemærker førstedommeren, at andre dommerteammedlemmers kendelser er fejlagtige, har førstedommeren beføjelse til at annullere dem.

Førstedommeren kan ligeledes udskifte et medlem af dommerteamet, der ikke udfører sine opgaver reglementeret.
4.1.1
6.3
23.2.2 Førstedommeren kontrollerer ligeledes boldlangernes og gulvaftørrernes arbejde. 3.3
23.2.3 Førstedommeren har ret til at træffe afgørelse i alle spørgsmål vedrørende spillet, heri medregnet de spørgsmål, der ikke er beskrevet i reglerne.  
23.2.4 Førstedommeren skal ikke tillade diskussion af sine kendelser.

På forespørgsel fra kampanføreren vil førstedommeren dog give en forklaring på anvendelsen eller fortolkningen af de regler, ud fra hvilke kendelsen er baseret.

Er kampanføreren ikke enig i forklaringen fra førstedommeren og vælger at protestere mod kendelsen, skal denne øjeblikkelig udtrykke ønske om at få denne protest påført kampskemaet efter kampen. Førstedommeren skal tillade kampanføreren dette.
20.1.2
5.1.2.1
5.1.2.1
5.1.3.2
25.2.3.2
23.2.5 Førstedommeren har både før og under kampen ansvaret for at afgøre, om spillepladsen, udstyr samt øvrige forhold opfylder spillets krav. Kap. 1
23.3.1.1
23.3 ANSVAR  
23.3.1 Før kampen skal førstedommeren:  
23.3.1.1 Kontrollere spillepladsens beskaffenhed, boldene og andet udstyr. Kap. 1
23.2.5
23.3.1.2 Foretage lodtrækningen sammen med holdanførerne. 7.1
23.3.1.3 Overvåge holdenes opvarmning. 7.2
23.3.2 Under kampen har førstedommeren beføjelse til at:  
23.3.2.1 Tildele henstillinger. 21.1
23.3.2.2 Sanktionere ukorrekt optræden og forsinkelser. 17.2
21.2
23.3.2.3 Afgøre:

a) Fejl af serveren og i opstillingen hos det servende hold, herunder skærm.

b) Fejl ved berøring af bolden.

c) Fejl over nettet og ved dets overkant.

d) Fejl på angrebsslag af libero og bagspillere.

e) Et fuldført angrebsslag af spiller over nettets overkant på bold spillet med fingerslag af en libero i dennes angrebszone.

f) Boldens fuldstændige passage af det lodrette plan under nettet.

g) Fuldført blokering af bagspiller eller blokeringsforsøg af libero.
7.5
12.4
12.5
12.7.1
Fig. 4
9.3
11.3.1
11.4.1
11.4.4
13.3.3
13.3.5
24.3.2.4
Fig. 11(21)
1.4.1
13.3.6
24.3.2.4
Fig. 11(21)
8.4.5
24.3.2.7
Fig. 5
14.6.2
14.6.6
Fig. 11(12)
23.3.3 Efter kampen godkender førstedommeren kampskemaet og underskriver dette. 25.2.3.3
24 ANDENDOMMER  
24.1 PLACERING

Andendommeren udfører sine opgaver stående tæt ved netstangen uden for banen på den modsatte side af og med front mod førstedommeren.
Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 10
24.2 BEFØJELSER  
24.2.1 Andendommeren assisterer førstedommeren, men har også sit eget ansvarsområde.

Skulle førstedommeren blive ude af stand til at fortsætte sit arbejde, kan andendommeren erstatte førstedommeren.
24.3
24.2.2 Ved fejl uden for sit ansvarsområde må andendommeren desuden give tegn uden at fløjte, men må ikke insistere på dem overfor førstedommeren. 24.3
24.2.3 Andendommeren kontrollerer sekretærens/sekretærernes arbejde. 25.2
26.2
24.2.4 Andendommeren har opsyn med holdmedlemmerne på udskiftningsbænken og gør førstedommeren opmærksom på enhver ukorrekt optræden. 4.2.1
24.2.5 Andendommeren kontrollerer spillerne i opvarmningsområderne. 4.2.3
24.2.6 Andendommeren tillader spilafbrydelserne, kontrollerer varigheden og afviser uberettigede anmodninger. 15
15.6
25.2.2.3
24.2.7 Andendommeren kontrollerer antallet af holdenes afholdte time-out´s og foretagne udskiftninger og informerer førstedommeren og træneren, som det vedrører, om anden time-out samt femte og sjette udskiftning. 15.1
25.2.2.5
24.2.8 I tilfælde af skadet spiller tillader andendommeren en ekstraordinær udskiftning eller tildeler spilleren 3 minutter til at blive spilleklar. 15.7
17.1.2
24.2.9 Andendommeren kontrollerer gulvets tilstand, hovedsageligt i angrebszonen. Andendommeren kontrollerer desuden under kampen, at boldene altid er i overensstemmelse med reglerne. 1.2.1
3
24.2.10 Andendommeren har opsyn med holdmedlemmer i strafområderne og gør førstedommeren opmærksom på ukorrekt optræden fra deres side. 1.4.6
21.3.2
24.3 ANSVAR  
24.3.1 Ved starten af hvert sæt, efter skift af banehalvdele i afgørende sæt og når det ellers er nødvendigt, kontrollerer andendommeren, om spillernes placering på banen er i overensstemmelse med opstillingssedlerne. 5.2.3.1
7.3.2
7.3.5
18.2.2
24.3.2 Under kampen skal andendommeren afgøre, fløjte og give tegn ved:  
24.3.2.1 Indtrængen på modstanderens banehalvdel og spilområdet under nettet. 11.2
Fig. 5
24.3.2.2 Positionsfejl på det modtagende hold. 7.5
Fig. 4
24.3.2.3 En spillers ulovlige berøring af den nederste del af nettet eller berøring af antennen på andendommerens side af nettet. 11.3.1
24.3.2.4 Enhver fuldført blokering af en bagspiller eller et blokeringsforsøg af en libero. Angrebsfejl af bagspiller eller libero. 13.3.3
14.6.2
14.6.6
23.3.2.3d,e,g
Fig. 11(12)
24.3.2.5 Boldens berøring af en genstand uden for banen. 8.4.2
8.4.3
24.3.2.6 Boldens berøring af gulvet, når førstedommeren ikke har mulighed for at se berøringen. 8.3
24.3.2.7 Bolden passerer nettet helt eller delvist udenfor overspilningsområdet til modstanderens banehalvdel eller berører antennen på dennes side af nettet. 8.4.3
8.4.4
Fig. 5
24.3.3 Efter kampen underskriver andendommeren kampskemaet. 25.2.3.3
25 SEKRETÆR  
25.1 PLACERING

Sekretæren udfører sine opgaver siddende ved sekretærbordet på den modsatte side af og med front mod førstedommeren.
Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 10
25.2 ANSVAR

Sekretæren fører kampskemaet i overensstemmelse med reglerne og i samarbejde med andendommeren.
 
25.2 Sekretæren udfylder kampskemaet i.h.t. volleyballreglerne, i samarbejde med andendommeren.

Sekretæren bruger en ”buzzer” eller anden lydgiver for at gøre opmærksom på fejl eller give signal til dommerne med baggrund i sine opgaver.
 
25.2.1 Før kampen og før hvert sæt skal sekretæren:  
25.2.1.1 Påføre kampens og holdenes data i henhold til de gældende forskrifter samt indhente holdanførernes og trænernes underskrifter. 4.1
5.1.1
5.2.2
25.2.1.2 Notere holdenes startopstilling fra opstillingssedlen.

Modtager sekretæren ikke opstillingssedlerne rettidigt, skal andendommeren øjeblikkeligt underrettes.
5.2.3.1
7.3.2
     
25.2.2 Under kampen skal sekretæren:  
25.2.2.1 Notere scorede points, samt sikre, at stillingstavlen er i overensstemmelse med kampskemaet. 6.1
25.2.2.2 Kontrollere holdenes serveorden og øjeblikkelig efter serven meddele dommerne enhver fejl. 12.2
25.2.2.3 Registrere og meddele anmodninger om udskiftninger ved at bruge buzzer, kontrollere deres antal og notere udskiftninger og time-out´s, og informere andendommeren herom. 15.1
15.4.1
24.2.6
24.2.7
25.2.2.4 Underrette dommerne, når en anmodning om afbrydelse ikke er berettiget. 15.6
25.2.2.5 Meddele dommerne om afslutning af sættene, starten og afslutningen af hver Teknisk time-out, og når det ottende point er scoret i det afgørende sæt. 6.2
15.4.1
18.2.2
25.2.2.6 Notere sanktioner og uberettigede anmodninger. 15.11.3
16.2
21.3
25.2.2.7



25.2.2.8
Notere alle andre hændelser efter instruks fra andendommeren, f.eks. ekstraordinære udskiftninger, pause i forbindelse med skadet spiller, forlængede afbrydelser, udefra kommende forstyrrelser osv.

Kontrollere varigheden af 3 minutters pausen mellem sættene.
15.7
17.1.2
17.2
17.3
18.1
25.2.3 Efter kampens afslutning skal sekretæren:  
25.2.3.1 Notere slutresultatet. 6.3
25.2.3.2 I tilfælde af protest efter forudgående tilladelse fra førstedommeren skrive eller tillade holdanføreren at skrive en erklæring på kampskemaet vedrørende episoden, der har været protesteret imod. 5.1.3.1
5.1.3.2
23.2.4
25.2.3.3 Indhente holdanførernes og dommernes underskrifter, efter selv at have underskrevet kampskemaet. 5.1.3.1
23.3.3
24.3.3
26 ASSISTERENDE SEKRETÆR  
26.1 PLACERING

Den assisterende sekretær udfører sine opgaver siddende ved siden af sekretæren ved sekretærbordet.
22.1
Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 10
26.2 ANSVAR

19.3
  Den assisterende sekretær noterer libero-erstatninger.  
  Den assisterende sekretær hjælper sekretæren med dennes opgaver.  
  Bliver sekretæren ude af stand til at fortsætte sit arbejde, overtager den assisterende sekretær dennes arbejde.  
26.2.1 Før kampen og sættene udfører den assisterende sekretær:  
26.2.1.1 Forbereder libero kontrolskemaet.  
26.2.1.2 Forbereder reservekampskemaet.  
26.2.2 Under kampen udfører den assisterende sekretær:  
26.2.2.1 Noterer detaljer i libero-erstatninger. 19.3.1.1
26.2.2.2 Gør dommerne opmærksom på fejl i libero-erstatninger, og meddele dette ved hjælp af tryk på buzzeren. 19.3.2.1
26.2.2.3 Starter og slutter tidtagningen på Tekniske Time-out´s. 15.4.1
26.2.2.4 Passer den manuelle stillingstavle.  
26.2.2.5 Sikrer at stillingstavle er i overensstemmelse(med kampskemaet). 25.2.2.1
26.2.2.6 Hvis nødvendigt, opdaterer reservekampskemaet og giver det til sekretæren. 25.2.1.1
26.2.3 Efter kampen udfører den assisterende sekretær:  
26.2.3.1 Underskriver libero kontrolskema og afleverer det til dommernes kontrol.  
26.2.3.2 Underskriver kampskemaet.  
27 LINJEDOMMERE  
27.1 PLACERING

Bruges kun to linjedommere, står disse ved hjørnerne på højre side af hver dommer, diagonalt og 1-2 m fra hjørnet.

Hver især kontrollerer de både baglinjen og sidelinjen på egen side.

Ved ”FIVB World and Official Competitions”, er det obligatorisk at have fire linjedommere.

De står i frizonen 1-3 m fra hvert af banens hjørner, i den tænkte forlængelse af linjen, de kontrollerer.
Fig. 1a
Fig. 1b
Fig. 10
27.2 ANSVAR  
27.2.1 Linjedommerne udfører deres opgaver ved brug af flag(40 x 40 cm) som vist i Figur 12 for at vise:  
27.2.1.1 Bolden "inde" og "ude", når bolden rammer gulvet i nærheden af deres linje(r). 8.3
8.4
Fig. 12(1)
Fig. 12(2)
27.2.1.2 ”Touch-out” bolde på det modtagende hold. 8.4
Fig. 12(3)
27.2.1.3 Bolden berører antennen, den servede bold passerer nettet uden for overspilningsområdet, osv. 8.4.3
8.4.4
10.1.1
Fig. 5
Fig. 12(4)
27.2.1.4 Spillere(undtagen serveren) der står uden for deres banehalvdel i det øjeblik, der slås til bolden i serven. 7.4
12.4.3
Fig. 12(4)
27.2.1.5 Fodfejl af serveren. 12.4.3
27.2.1.6 Enhver berøring af antennen på dennes side af banen af en hvilken som helst spiller under dennes spil af bolden, eller hvis det har indflydelse på spillet. 11.3.1
11.4.4
Fig. 12(4)
27.2.1.7 Bolden passerer nettet uden for overspilningsområdet ind på modstanderens banehalvdel eller berører antennen på dennes side af banen. 10.1.1
Fig. 5
Fig. 12(4)
27.2.2 På førstedommerens anmodning skal linjedommeren gentage sit tegn.  
28 OFFICIELLE TEGN  
28.1 DOMMERNES TEGN

Dommerne skal anvende det officielle tegn for at angive årsagen til deres fløjt(typen af den dømte fejl eller af den tilladte afbrydelse). Tegnet skal fastholdes et øjeblik, og hvis det udføres med én hånd, skal det ske til den side, hvor holdet, der har begået fejlen eller fremsat anmodningen, befinder sig.
Fig. 11
28.2 LINJEDOMMERNES TEGN

Linjedommerne skal anvende det officielle tegn for at angive typen af den dømte fejl samt fastholde tegnet et øjeblik.
Fig. 12
Fig. 11 Fig. 11 Dommernes tegn  
Fig. 11
Hændelser der skal visesTegnene udføres af: Bogstav: Fløjtes
F: Førstedommeren {Bogstav}: Markeres

A: Andendommeren(R. 24.2.2)
 
Fig. 11(1)
Tilladelse til serv
12.3
1
F
Armen mod serverens side bevæges vandret
 
Fig. 11(2)
Hold, der skal serve
12.3
22.2.3.1
2
F {A}
Armen rækkes ud mod den side, hvorfra der skal serves
 
Fig. 11(3)
Skift af banehalvdele
18.2
3
F
Hold den ene arm foran og den anden bag kroppen og skift
 
Fig. 11(4)
Time-out
15.2.1
4
F A
Den ene hånds håndflade holdes mod fingrene på den anden, der holdes lodret(T)
 
Fig. 11(5)
Udskiftning
15.2.1
15.5
5
F A
Underarmene roteres om hinanden
 
Fig. 11(6)
Straf
21.3.1
21.6
6
F
Ved straf vises et gult kort
 
Fig. 11(7)
Udvisning
21.3.2
21.6
7
F
Ved udvisning vises et rødt kort
 
Fig. 11(8)
Diskvalifikation
21.3.3
21.6
8
F
Begge kort vises i samme hånd
 
Fig. 11(9)
Sæt færdig
Kamp færdig
6.2
6.3
9
F {A}
Underarmene krydses foran brystet med hænderne åbne
 
Fig. 11(10)
Bolden "servet ud af hånden"
12.4.1
10
F
En strakt arm løftes med håndfladen opad
 
Fig. 11(11)
Forsinkelse af serven
12.4.4
11
F
8 fingre(5+3) vises adskilt
 
Fig. 11(12)
Skærm
Blokeringsfejl
12.5
14.6
12
F A
Armene holdes lodret opad med håndfladerne fremad
 
Fig. 11(13)
Positionsfejl
Rotationsfejl
7.5
7.7
13
F A
En roterende bevægelse med pegefingeren foretages
 
Fig. 11(14)
Bold "inde"
8.3
14
F A
Håndfladen vendes mod/væk fra gulvet
 
Fig. 11(15)
Bold "ude"
8.4
15
F A
Underarmene holdes lodret med håndfladerne mod skuldrene
 
Fig. 11(16)
Grebet bold
9.3.3
16
F
Underarmen løftes langsomt med håndfladen opad
 
Fig. 11(17)
Dobbelt berøring
9.3.4
17
F
To fingre vises adskilt
 
Fig. 11(18)
Fire berøringer
9.3.1
18
F
Fire fingre vises adskilt
 
Fig. 11(19)
En spiller berører nettet
Bolden berører nettet ved serv og forbliver ikke i spil
11.4.4
12.6.2.1
19
F A
Netside eller netoverkant berøres
 
Fig. 11(20)
Indtrængen i modstanderens spilleområde
11.4.1
20
F
En hånd holdes over nettet med håndfladen nedad
 
Fig. 11(21) x
Angrebsfejl af en bagspiller
Angrebsfejl på modstanderens serv
Angrebsfejl af libero
Angrebsfejl på fingerslag udført af libero i angrebszonen
13.3.3
13.3.4
13.3.5
13.3.6
21
F A
Underarmen bevæges oppefra og nedad med åben hånd
 
Fig. 11(22)
Indtrængen på modstanderens banehalvdel
Bold passerer under nettet
8.4.5
11.2.1
22
F A
Der peges på midterlinjen
 
Fig. 11(23)
Dobbeltfejl & omspil af spilperioden
Forstyrrelse udefra
["Dommerfejl"]
6.1.1.2
23
F {A}
To tommelfingre holdes opad
 
Fig. 11(24)
Bold berørt
["touch-out"]
8.4
27.2.1.2
24.2.2
24
F {A}
Den ene hånds håndflade stryges mod den anden hånds fingre, der holdes lodret
 
Fig. 11(25)
Henstilling for forsinkelse
Straf for forsinkelse
16.2.2
16.2.3
25
F
Fingre holdes mod håndledet ved henstilling. Gult kort holdes mod håndledet ved straf
 
Fig. 12 Fig. 12 Linjedommernes tegn  
Fig. 12
Hændelser der skal visesTegnene udføres af:
L: Linjedommeren {Bogstav}:
Markeres
 
Fig. 12(1)
Bold "inde"
8.3
1
{L}
Flaget holdes nedad
 
Fig. 12(2)
Bold "ude"
8.4
2
{L}
Flaget holdes opad
 
Fig. 12(3)
Bold berørt
["touch-out"]
27.2.1.2
3
{L}
Flaget holdes opad og den frie hånd lægges oven på flaget
 
Fig. 12(4)
Bold passerer uden for overspilningsområdet
Overtrådt ved serv
Ikke servende spiller står udenfor banen i serveøjeblikket
Spiller berører antennen
8.4.2
8.4.3
8.4.4
4
{L}
Flaget bevæges frem og tilbage over hovedet, og der peges på antennen, baglinjen eller spilleren
 
Fig. 12(5)
Ikke muligt at dømme 
5
{L}
Underarmene krydses foran brystet
 
  DEFINITIONER  
  Kontrolområdet:  
  Kontrolområdet er området udenom spilleplads og frizone som inkluderer alt frit område indtil barrierer eller adskillende hegn(Fig. 1a).  
  Zoner:  
  Zoner er dele af gulvet indenfor spilområdet(spilleplads og frizone) defineret af specielle grunde(eller med specielle restriktioner) i regelteksten. Det inkluderer angrebszone, servezone, udskiftningszone, forsvarszone og liberoerstatningszone.  
  Områder:  
  Områder er dele af gulvet udenfor frizonen, der i.h.t. reglerne har specielle funktioner. Det inkluderer opvarmningsområdet og straffeområdet.  
  Området under nettet:  
  Det lodrette plan under nettet. Området afgrænses for oven af bunden af nettet og snoren ud til netstængerne, til siderne af netstængerne og forneden af spillefladen(gulvet).  
  Overspilningsområdet:  
  Det lodrette plan over nettet. Området er afgrænset af:  
  - Det vandrette bånd på toppen af nettet.  
  - Antennerne og deres forlængelse.  
  - Loftet.  
  Bolden skal spilles til modstanderens banehalvdel gennem overspilningsområdet.  
  Området udenfor antennerne:  
  Det lodrette plan af nettet udenfor overspilningsområdet og området under nettet.  
  Udskiftningszone:  
  Den del af frizonen, hvori udskiftninger foretages.  
  Undtagen efter aftale med FIVB:  
  Stadfæster, at mens der er regulativer for udstyr og faciliteter, kan være situationer hvor specielle forhold kan foretages af FIVB for at promovere volleyball eller for at teste nye forhold.  
  FIVB Standarder:  
  Tekniske specifikationer eller begrænsninger som angivet af FIVB til leverandører af udstyr.  
  Strafområdet:  
  I hver halvdel af kontrolområdet er der et strafområde placeret bagved forlængelserne af baglinjerne, udenfor frizonen, og min. 1,5 m bagved enden af udskiftningsbænkene.  
  Fejl:  
  (i) En spilhandling i strid med reglerne.  
  (ii) Et regelbrud uden spilhandling.  
  Dribling:  
  Ved dribling menes at slå bolden i gulvet(normalt som forberedelse til berøring eller serv). Andre forberedende aktioner kan inkludere(bl.a..) at flytte bolden fra hånd til hånd.  
  Teknisk Time-Out:  
  Denne specielle påbudte Time-Out i tillæg til Time-Outs, til at tillade promovering af volleyball ved analyser af spillet og til at tillade supplerende kommercielle muligheder.
Teknisk Time-Out´s er påbudt for "FIVB World and Official competitions".
 
  Boldlangere:  
  Boldlangere er personer, hvis job det er at opretholde spillets flow, ved at trille bolden til serverne mellem spilperioderne.  
  Rally Point:  
  Rally Point er pointsystemet, hvor der scores ét point hver gang en spilperiode er vundet.  
  Interval:  
  Tiden mellem sættene. Skift af banehalvdele i det femte(afgørende) sæt regnes ikke for et interval.  
  Genstand uden for banen:  
  En genstand som, udenfor spillepladsen eller tæt på grænsen af spilområdet, udgør en forhindring for boldens bevægelse.
Eksempelvis inkluderes hængende lamper over banen, dommerstolen, TV udstyr, sekretærbord og netstolper. Bemærk: Antenner er ikke inkluderet, idet de betragtes som en del af nettet.
 

Top

Hovedsiden

Vis siden i en printvenlig version uden menu.
Printvenlig
1985822